Annonce
Mærkedage

Finsk verdensmester med iskold attitude

Kimi Räikkönen sluttede på en imponerende sjettepladsen i sit aller første Formel 1-grandprix i Australien i 2001. Bernadett Szabo/Reuters
Kimi Räikkönen, der fylder 40 år torsdag 17. oktober, kalder sig selv for "iceman" og er kendt for sin kølige tilgang til både medier og racerløb.

40 Med seks podieplaceringer i det samlede VM-mesterskab - én af dem på øverste trin - har Kimi Räikkönen for alvor bidt sig fast som en, der skal huskes i Formel 1's historie.

Den finske racerkører, der torsdag 17. oktober fylder 40 år, kalder sig selv for "iceman". Navnet beskriver meget godt det kølige overblik, Räikkönen har vist på racerbanen, når han gennem tiden har hevet den ene sejr hjem efter den anden i motorsportens fornemste selskab.

Helt tydeligt blev det, da han under et løb i 2012 fra sin førerposition på 20. omgang fik dessiner fra mekanikeren over radioen.

- Lad mig være i fred. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, lød det kølige svar fra Räikkönen.

Køligheden var også til at tage og føle på i Formel 1-sæsonen 2007, hvor Räikkönen vandt sæsonens sidste grandprix og blev verdensmester i sin Ferrari foran Lewis Hamilton og Fernando Alonso, der begge blot havde et enkelt point op til finnen.

Navnet rammer også plet i forhold til Räikkönens iskolde attitude over for medier og offentligheden generelt, som sjældent får et dybere indblik i hans tanker.

- Jeg er her ikke for at tilfredsstille folk, jeg er her for at gøre mit bedste på racerbanen, har han blandt andet udtalt.

Men Kimi er bare Kimi, lyder beskrivelsen kærligt fra flere af Formel 1-feltets kørere, og Räikkönens kyniske strategi har i den grad virket.

Trods de mange år i sporten er der ikke noget, der tyder på, at den erfarne finne er blevet hægtet af.

I sidste sæson sluttede han samlet som treer og kørte i alt 251 point hjem til Ferrari. I år kører han for Alfa Romeo, som han også har kontrakt med i næste sæson.

Räikkönen er gift med Minttu Virtanen, og sammen har de to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce