Annonce
Struer

Finn gik direkte til borgmesteren for at få maleriet tilbage til Asp

Maleriet af Jonna Sejg er nu tilbage, hvor det hører til. Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) var hurtig til at reagere, da han blev klar over, hvad der var sket. Foto: Johan Gadegaard
Medarbejderne fra Struer Kommmune var lidt for grundige, da de tog et maleri af Jonna Sejg med i flyttelæsset, da de ryddede plejehjemmet i Asp for kommunal ejendom.

Asp: Struer Kommune rømmede det kommunale plejecenter i Asp, da Danske Diakonhjem 1. september rykkede ind og overtog ansvaret for plejen af de 13 beboere, som havde ønsket at blive boende.

Og de var grundige, de kommunale medarbejdere, som havde fået besked på at fjerne alt, der tilhørte Struer Kommune.

Møbler, reoler, blomster, krukker og bestik.

- De var knapt så gode til at gøre rent efter sig, konstaterer Finn Hansen, som har været med i borgergruppen, som gik ind i sagen og kæmpede for at få etabeleret det nye friplejehjem i Asp, allerede da byrådet i Struer Kommune for flere år siden besluttede at lukke de kommunale plejehjem i både Humlum og Asp, Uglev og Hjerm.

Det kunne han så acceptere.

- Det ser ikke så kønt ud, men det er da noget, de nok skal få styr på, sagde han efter sit første besøg på det lokale plejecenter, da Danske Diakonhjem havde overtaget driften.

Annonce

Det blev hængt op et par år efter, at plejehjemmet i Asp blev opført af Danske Diakonhjem i 1970, og det blev hængende, da Struer Kommune overtog driften og det lokale plejehjem blev kommunalt.

Finn Hansen, Fousing

Samlede ind som tak

Men inde i stakladen, hvor beboerne bliver samlet til måltiderne, manglede der noget på væggen.

Struer Kommune havde fjernet et maleri af Jonna Sejg, som havde hængt på endevæggen siden starten af 1970erne.

- Det blev hængt op et par år efter, at plejehjemmet i Asp blev opført af Danske Diakonhjem i 1970, og det blev hængende, da Struer Kommune overtog driften og det lokale plejehjem blev kommunalt, fortæller Finn Hansen.

Nu var det så fjernet.

Struer Kommune havde betragtet det som kommunal ejendom.

- Det kunne simpelthen ikke være meningen, tænkte Finn Hansen og gik i aktion for at få hentet Jonna Sejg-maleriet tilbage.

- Det blev indkøbt til plejehjemmet af en "hyggegruppe", som mødtes en gang eller to om ugen i sognegården, da plejehjemmet blev opført, fortæller han.

De ville hellere have base på plejehjemmet, og da den første forstander gav dem husly, var de så taknemlige, at de samlede penge ind og købte maleriet af Jonna Sejg til plejehjemmet som tak.

Så gik det stærkt

- Det skal vi bare have tilbage, tænkte Finn Hansen og gik direkte til toppen, da han henvendte sig til Struer Kommune for at få opklaret, hvor maleriet var blevet af.

Finn Hansen kontaktede torsdag formiddag borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) og forklarede, hvad der var sket, og sidst på eftermiddagen i torsdags var maleriet fundet frem fra et depot på plejehjemmet i Humlum og hentet tilbage til Asp.

- Det var simpelthen en fejl, at det var blevet fjernet, og man må sige, at det gik imponerende hurtigt med at få det tilbage, fortæller Finn Hansen og glæder sig over den resolutte respons fra borgmesteren, da han blev klar over, hvad der var sket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];