Annonce
Karriere og ledelse

Ny metode: Sådan kan du blive en bedre leder

- Vi har 34 talenter, og mellem syv og 13 af dem ligger i toppen. Bliver vi bedre til at bruge dem og vide hvilke talenter, der ligger i bunden, får vi en bedre hverdag, siger Charlotte Reerslev. Foto: Carsten B. Grubach
Ny metode skærper lederprofilen med indsigt i skyggesider og talenttest.

CHRISTIANSFELD: Hvor dygtig er du som leder?

Og hvilke talenter og kernekompetencer har du? Det kan være svært at vide præcist for selv den mest erfarne leder i erhvervslivet.

Charlotte Reersted har efter i flere end 25 år at have arbejdet inden for Human Resource og 15 år i topledelser høstet så megen erfaring, at hun ved at kombinere to metoder kan klæde lederne bedre på og dermed undgå dårligt miljø og stress på arbejdspladsen, som forkert ledelse medfører.

- At der er 430.000, der er ramt af stress, er en katastrofe både for virksomhederne, samfundet og ikke mindst individet, som det går ud over. Desuden koster det en masse i effektivitet og produktivitet, når medarbejderne ikke er fuldt ud motiveret, påpeger hun.

Den 52-årige, der efter HR-job hos Maersk Container i Tinglev, GKN Wheels i Nagbøl ved Kolding og Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg ikke har noget imod at blive kaldt karrierekvinde, har siden januar været selvstændig med udgangspunkt i bopælen i Christiansfeld og fået flere kunder til Reersted Empowering Potential, der har opdaget hendes selvopfundne opskrift. Som hun ganske ubeskedent kalder for enestående i verden.

Annonce
Lad mig sige det lige ud: Forbered dig - det kan gøre ondt.

Kristian Jensen, tidligere direktør og mangeårig leder

Kerne Kvadranterne

- Det ene er en model, som en hollandsk mand ved navn Daniel Ofman har udviklet. Han var frustreret over, at nogle projektteams fungerede rigtig godt, mens andre bare slet ikke virkede. Derfor udviklede han sin model Kerne Kvadranterne, som i dag bruges selv i folkeskolerne i Holland. Det er en model, som giver indsigt i skyggesiderne af ens kernekompetencer, talenter eller styrker - kært barn har mange navne - og hjælper en med at forstå, hvorfor noget af det, man gør, kan være uheldigt.

- Ens styrke kan for eksempel være, at man er meget målrettet, men så er faldgruben, at man let bliver tromlende (ens skyggeside). Derfor er udfordringen, at man skal være mere lyttende og inddragende, men vi har alle en allergi, der gør, at vi har svært ved at gøre det, vi burde (udfordringen). Der er ikke mange, der altid ved hvilke værktøjer, de skal bruge.

- En håndværker har for eksempel to stykker værktøj, han bruger til alt, hvad han gør. Det kan være en hammer og en skruetrækker, der er hans primære talenter, men så har han også et værktøjsbælte med hans sekundære talenter, som han kan skifte imellem og måske bruge lige så godt. Vi har 34 talenter, og mellem syv og 13 af dem ligger i toppen. Bliver vi bedre til at bruge dem og vide hvilke talenter, der ligger i bunden, får vi en bedre hverdag, anfører Charlotte Reersted.

Talent-styrketest

Det andet værktøj, Charlotte Reersted arbejder med, er en talenttest fra det danske firma TalentInsights. Den er baseret på Gallups research omkring styrker.

Der ligger en del forskning bag, og flere end 22 millioner har taget styrketesten hos Gallup.

- Med kombinationen af de to værktøjer har jeg fået ledere i både små og store virksomheder til at få store aha-oplevelser. Det handler om at finde sit lykkepunkt eller high performance-punkt, siger Charlotte Reersted og peger på et stykke papir, hvor flow, passion, motivation, naturligt talent, jobkrav samt uddannelse, viden og erfaringer mødes i et punkt.

Hun taler efter aftale med andre i virksomheden for at få det bedste ud af den leder, hun skal skærpe profilen på. Hun lover ikke, at man bliver smart i en fart, men at lederen lærer sig selv bedre at kende og finder fem til de naturlige talenter.

Kristian Jensen har nu lært at dosere og fået større realisme for tid og mængde. Foto: Carsten B. Grubach

Svært at ændre adfærd

Hjemme på Overbyvej i Kolding sidder Kristian Jensen foran sin computer og reflekterer. Han er 56 år, har tidligere haft lederstillinger i forsikringsselskaberne Tryg og Codan og var senest ansat som direktør i en mindre virksomhed.

Han har gennemført et rådgivningsforløb med Charlotte Reersted, og de gode erfaringer derfra bruger han nu, mens han overvejer, om han skal satse på en tilbagevenden til forsikringsbranchen eller blive selvstændig. I hvert fald skal det være noget med salg og service, for det er der, hans spidskompetencer ligger.

- Selv om alle gode intentioner er til stede hver eneste dag, går det nogle gange galt, hvor den dårlige vane styret af reptilhjernen overtager processen - typisk og specielt, når tidspres og passionen tager over, kan der forekomme uheldige situationer. Og hvis de ikke korrigeres, kan de give varige og uhelbredelige ar på din person og helt ødelægge relationen og samspillet, erkender han.

- Det er svært at indlære ny adfærd, hvis den er blevet en stor del af dig. Det er svært at sige: Jeg har fejlet stort, og det vil jeg ændre - og så virkelig gøre det…

Finder man lykkepunktet, har man værktøjerne til at blive en god leder. Foto: Carsten B. Grubach

Sæt god tid af

Mange gode undskyldninger bliver brugt for ikke at ændre sin adfærd, forklarer Kristian Jensen.

- Der skal indsigt til - ny og rigtig viden herunder brugen af de rigtige værktøjer - fakta og eksempler fra de mange personer, du er en del af - og mest af alt skal du være motiveret. Jeg mener selv, at jeg har det, som skal til for at ændre mig til en bedre leder/medarbejder og resultatskaber, siger Kristian Jensen og giver gerne gode råd videre:

- Sæt tid af - god tid. Find en dygtig coach, som med rette værktøjer kan hjælpe dig. Find din motivation til ændring, som kan være lystbetonet eller frygtbetonet. Det skal være et dybfølt ønske om succesfuld forandring. Måske du finder en i tæt samarbejde med din coach.

- Under alle omstændigheder sker udvikling, hvis jeg er motiveret via det at opnå noget eller undgå noget, påpeger han.

- De værktøjer, jeg er blevet præsenteret for af Charlotte Reersted, har sammen med interviews af udvalgte medarbejdere og ledere fra ledergruppen givet mig et 360 graders billede, som jeg skal forholde mig til. Lad mig sige det lige ud: Forbered dig - det kan gøre ondt. Husk at lytte og sige tak for deres hjælp i håbet om, at du bliver en endnu bedre person/leder, så du kan få endnu mere succes med dine ambitioner og ønsker for fremtiden.

Skarpere på sig selv

- Med TalentIndikator kan jeg bedre forholde mig til de talenter, jeg er udstyret med. Og sjovt nok er det mine største talenter/styrker, som kan volde problemer, når autopiloten slår til, og jeg er i pressende situationer, fortæller Kristian Jensen og fortsætter:

- Sammen med Charlotte har vi ud fra Ofmans Kernekvadrantmodel arbejdet os ind på løsningen, som passer til mig.

- Resultatet er en strategiplan bestående af otte punkter, jeg hele tiden skal sikre, bliver min nye comfort zone. Jeg er blevet skarpere på mig selv og mine talenter, som er udviklende, målrettet, konkurrerende, fremtidsorienteret, filosoferende og optimistisk, siger Kristian Jensen.

- Jeg elsker at udvikle mennesker, elsker at drive folk til succes, men skal også forstå, at nogle gange er det for meget af det gode, at de skal blive ved med at gøre nogle nye ting. Nogle gange skal folk have fred, og jeg skal være bedre til at lytte og til at forstå, at nok er nok, lyder hans erkendelse efter forløbet med Charlotte Reersteds sammenbragte metoder til at skabe en bedre leder.

Kristian Jensen har nu, som han udtrykker det, lært at dosere og fået større realisme for tid og mængde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Erhverv

Bankchef skifter til byggefirma

Annonce