Annonce
Mærkedage

Filmnørden der skabte mainstreamklassikere

George Lucas forsøgte sig allerede med rumgenren i 1971, da han lavede THX 1138, der aldrig blev et hit hos biografgængerne. I 1977 brød han så igennem i genren med Star Wars - A New Hope. (Arkivfoto) Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Filmmilliardæren George Lucas fylder 75 år 14. maj. Som ung filmskaber i 1970'erne havde han aldrig troet, at han skulle vie sit liv til Star Wars-filmene.

75 år: Han er manden bag kæmpemæssige succeser som "Star Wars" og "Indiana Jones", der er blevet forretningsimperier med forlystelsesparker, videospil og tv-serier og en samlet indtjening på langt over 100 milliarder.

Men det stod ikke klart i George Lucas ungdom, at han skulle blive en anerkendt filminstruktør, der endda formåede at lave nogle af historiens mest indtjenende film.

Tirsdag 14. maj fylder han 75 år.

Filmskaberen voksede op i Modesto i Californien og drømte som ung om at blive racerkører. En trafikulykke satte en stopper for den drøm, da dengang 18-årige George Lucas blev påkørt.

I stedet endte han på universitetet USC's filmskole.

- Jeg vidste intet om film, da jeg begyndte på skolen, har han sagt til magasinet Wired.

Han begyndte at grave i filmskatten fra store kritikerroste europæiske instruktører som franske Jean-Luc Godard, François Truffaut og italienske Federico Fellini.

På filmskolen lavede Lucas smalle kunstneriske film uden karakterer og replikker.

Ungdomsfilmen "Sidste nat med kliken" fra 1973, der var Lucas' første succes som instruktør, malede heller ikke et billede af, at han skulle blive skaberen bag Star Wars.

Filmen var bygget på erindringer fra Lucas' egne ungdomsår i Modesto.

Lucas har siden beskrevet, hvordan succesen med "Sidste nat med kliken" kastede ham ud i filmens mainstreamverden.

Den legendariske filminstruktør Francis Ford Coppola producerede filmen. Lucas havde mødt ham på filmskolen, ligesom han havde mødt Steven Spielberg, der siden blev instruktør på Lucas' Indiana Jones-film.

I 1977 udkom Lucas' første film i det berømte rumunivers "Star Wars - A New Hope", der cementerede instruktørens status.

- Jeg elsker Star Wars, men jeg havde så sandelig ikke troet, at det ville overtage mit liv, sagde Lucas til magasinet Wired i 2005.

- Jeg er ikke glad for, at de store virksomheder har overtaget filmindustrien, men jeg er selv i spidsen for en, det er der en vis ironi i. Jeg er blevet præcis den ting, som jeg prøvede at undgå, sagde han.

I 2012 solgte George Lucas Star Wars-rettighederne til Disney. Han har aldrig rigtig sluppet ærgrelsen over sin beslutning.

Godt nok fik han fire milliarder dollar ned i sin i forvejen bugnende kasse, men han har haft svært ved at acceptere, at Disney siden har produceret Star Wars-film, hvor han har været blottet for indflydelse.

- Filmene er mine børn. Jeg solgte dem til de hvide slavehandlere, sagde han i 2016 til CBS. Han undskyldte dog udtalelserne kort efter.

Siden har han rådgivet den nye Star Wars-instruktør, J. J Abrams, om den kommende film i rumsagaen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce