Annonce
Mærkedage

Filminstruktør med øje for succeser

Filminstruktør Henrik Ruben Genz har instrueret talrige episoder af populære tv-serier herhjemme. Han har blandt andet været involveret i seersucceser som Nikolaj og Julie, Krøniken, Forbrydelsen og Borgen. Torsdag den 7. november fylder han 60 år. (Arkivfoto). Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Instruktør og manuskriptforfatter Henrik Ruben Genz har været involveret i populære tv-serier og prisvindende film. Den 7. november bliver han 60 år.

60 år: Han har instrueret både dokumentarfilm, tv-serier og kortfilm, vundet et hav af priser og været nomineret til en Oscar.

Den 7. november fylder filminstruktør og manuskriptforfatter Henrik Ruben Genz 60 år.

Henrik Ruben Genz blev egentlig først uddannet tegner og grafiker ved Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Men det var i virkeligheden filmene, der for alvor trak i ham.

Derfor gik han instruktørvejen på Den Danske Filmskole, hvor han i 1995 afsluttede uddannelsen. Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé.

Allerede få år efter blev han nomineret til en Oscar for sin kortfilm "Bror, min bror".

Det blev ved nomineringen, men ved filmfestivalen Berlinalen i Berlin trak han sig sejrrigt ud, da filmen sikrede ham Krystalbjørnen for bedste kortfilm.

Sønderjyden Henrik Ruben Genz har instrueret talrige episoder af populære tv-serier herhjemme.

Han har blandt andet været involveret i seersucceser som "Nikolaj og Julie", "Krøniken", "Forbrydelsen" og "Borgen".

Men også hans film er generelt blevet vel modtaget.

Debutspillefilmen "En som Hodder" fra 2002 blev nomineret til en Robert, som uddeles af Danmarks Film Akademi, og det samme blev filmen "Kinamand" fra 2005.

Og i 2008 ryddede han bordet for priser ved både robertuddelingen og ved uddelingen af bodilstatuetter, som Danske Filmkritikere står bag.

Syv Robertpriser og seks Bodilpriser blev det til for filmen "Frygtelig lykkelig", som er en filmatisering af Erling Jepsens roman af samme navn.

Historien handler om en politibetjent fra København, som flytter til Højer i Sønderjylland efter at have haft et nervøst sammenbrud.

Henrik Ruben Genz hviler ikke på laurbærrene, selv om han nu runder de 60 år. I 2020 udkommer krigsdramaet "Erna i krig", som han er instruktøren bag.

Også denne film er baseret på en Erling Jepsen-roman.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce