Annonce
Mærkedage

Filminstruktør med øje for succeser

Filminstruktør Henrik Ruben Genz har instrueret talrige episoder af populære tv-serier herhjemme. Han har blandt andet været involveret i seersucceser som Nikolaj og Julie, Krøniken, Forbrydelsen og Borgen. Torsdag den 7. november fylder han 60 år. (Arkivfoto). Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Instruktør og manuskriptforfatter Henrik Ruben Genz har været involveret i populære tv-serier og prisvindende film. Den 7. november bliver han 60 år.

60 år: Han har instrueret både dokumentarfilm, tv-serier og kortfilm, vundet et hav af priser og været nomineret til en Oscar.

Den 7. november fylder filminstruktør og manuskriptforfatter Henrik Ruben Genz 60 år.

Henrik Ruben Genz blev egentlig først uddannet tegner og grafiker ved Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Men det var i virkeligheden filmene, der for alvor trak i ham.

Derfor gik han instruktørvejen på Den Danske Filmskole, hvor han i 1995 afsluttede uddannelsen. Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé.

Allerede få år efter blev han nomineret til en Oscar for sin kortfilm "Bror, min bror".

Det blev ved nomineringen, men ved filmfestivalen Berlinalen i Berlin trak han sig sejrrigt ud, da filmen sikrede ham Krystalbjørnen for bedste kortfilm.

Sønderjyden Henrik Ruben Genz har instrueret talrige episoder af populære tv-serier herhjemme.

Han har blandt andet været involveret i seersucceser som "Nikolaj og Julie", "Krøniken", "Forbrydelsen" og "Borgen".

Men også hans film er generelt blevet vel modtaget.

Debutspillefilmen "En som Hodder" fra 2002 blev nomineret til en Robert, som uddeles af Danmarks Film Akademi, og det samme blev filmen "Kinamand" fra 2005.

Og i 2008 ryddede han bordet for priser ved både robertuddelingen og ved uddelingen af bodilstatuetter, som Danske Filmkritikere står bag.

Syv Robertpriser og seks Bodilpriser blev det til for filmen "Frygtelig lykkelig", som er en filmatisering af Erling Jepsens roman af samme navn.

Historien handler om en politibetjent fra København, som flytter til Højer i Sønderjylland efter at have haft et nervøst sammenbrud.

Henrik Ruben Genz hviler ikke på laurbærrene, selv om han nu runder de 60 år. I 2020 udkommer krigsdramaet "Erna i krig", som han er instruktøren bag.

Også denne film er baseret på en Erling Jepsen-roman.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];