Annonce
Kultur

Film: Stillehavskrigens store fælde

Navigatøren Bruno Gaido (Nick Jonas) forsvarer sig mod angribende japanske jagerfly i Roland Emmerichs krigsactionfilm "Midway". En gammeldags krigsfilm med fokus på det spektakulære og storslåede. Heldigvis vajer det amerikanske flag knap så stift og urokkeligt, som vi er vant til fra instruktørens hånd. Pr-foto
Formatet er klassisk episk, kulørt og storslået. Roland Emmerichs krigsfilm om Slaget ved Midway mestrer den svære balancegang mellem spektakulær, maskulin underholdning og respekt for historiske fakta og krigens ofre.

Filmanmeldelse: Juni, 1942. Kun seks måneder efter japanernes angreb på den amerikanske flådebase ved Pearl Harbor har de japanske flådeenheder kurs mod Stillehavsøerne ved Midway. Japanernes mål er at få et militært fodfæste i Stillehavet, hvorfra deres fly kan nå og angribe mål på den amerikanske vestkyst.

Den amerikanske flåde kæmper med forældet materiel og slikker stadig sårene efter Pearl Harbor, men mændene har kampgejst, og altafgørende har man overraskelsesmomentet. Med den skarpsindige og dristige Nimitz i spidsen planlægger flåden nemlig en fælde for de japanske hangarskibe. En dristig fælde, der meget vel kan vende krigens gang. Men man er afhængig af efterretninger og kodeknækkere. Ikke noget beslutningstagerne i Washington traditionelt sætter deres lid til.

Egentlig befinder vi os i samme terræn som Michael Bays ”Pearl Harbor” og forgængeren ”Slaget om Midway” med Charlton Heston, Henry Fonda og James Coburn som filmstjernerne, der i 1976 skulle sælge historien og dramaet om et af Stillehavskrigens største slag til det brede publikum. Som i forgængerne er nøgleordene visuel ildkraft og underholdning. Tabstallene er enorme, men krigens gru og realisme er tilsidesat til fordel for en tone og et visuelt udtryk, der i langt højere grad end hos mange moderne krigsfilm trækker på det karikerede og spændingsmæssigt indbydende.

Annonce

Mister næsten pusten

”Midway” er først og fremmest formet og udtænkt som blændende, mainstreamorienteret underholdning. Kommer man med forventning om krigsfilm, der som Eastwoods ”The Flags of Our Fathers”, Malicks ”Den tynde røde linje” og Petersens ”U-båden” borer kameraet ind i krigens grusomhed og meningsløshed og på samme tid vægter det kunstneriske udtryk, vil man gå skuffet fra Emmerichs seneste storfilm. ”Midway” befinder sig på samme måde også i en anden verden. Men det er tegneserieæstetikkens og krigsromantikkens verden.

Stilen er typisk Emmerich. Den historiske akkuratesse og den intime realisme og nærhed til karaktererne er skiftet ud med patos og sans for det spektakulære. Det er stiliserede kamphandlinger og unuancerede heltegerninger, som vi finder dem i de klassiske små, sort-hvide, kvadratiske krigstegneserier ”Kampflyver” og ”Commando”. For længst ude af produktion herhjemme, men stadig at finde til en flad femmer i antikvariatets glemmekasse under nederste hylde. Flyvemaskiner tordner gennem eksplosioner. Kameraet følger de hvinende styrtbombemaskiners dødbringende last hele vejen ned gennem skibsdækket, men intet er så grufuldt eller nerveflænsende, at der ikke kan sættes punktum for spændingen med et sejrshyl og en kvik bemærkning. - Waahuuuu! Denne er for The Pearl!

På mange måder føles det hele håbløst gammeldags, og man kan ikke slippe den tanke, at både tiden og filmindustrien er løbet fra kantede og patriotiske værker som ”Midway”. Tiden er mere moden til et tragisk-ironisk greb om krigens gru som i Luke Davies og David Michôds mini-tv-serie over Joseph Hellers ”Catch-22” eller flabede og kontrafaktiske krigsfortællinger som Tarantinos ”Inglorious Bastards”.

Og alligevel. Som sine undertippede stillhavskrigshelte når ”Midway” mod alle odds i mål. Materialet er så omfattende og persongalleriet så stort, at man næsten mister pusten bare ved tanken, men fokuseret holder Emmerich fortællelinjen tæt på to bærende figurer, efterretningsofficeren Ed Layton (Patrick Wilson) og bombepiloten Dick Best (Ed Skrein). Der er skåret ind til benet, og det hele presses med et kondenseret, dramatisk schwung sammen om en spilletid, der ligger tættere på de to timer end de vævende, uudholdelige tre. Måske derfor føles nostalgien og fascinationen af mandsmod, heltebedrifter og krigsmateriel acceptabel og knap så skamfuld, som når Emmerich i utallige tidligere film med karakteristisk sans for storladen patriotisme planter et stift og urokkeligt Stars and Stripes midt i den amerikanske filmindustri.

Film: ”Midway”

Krigsfilm, amerikansk, kinesisk, spilletid: 138 minutter, tilladt for børn over 11 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce