Annonce
Fodbold

Fie skal dømme i landets bedste fodboldrække

Jeg tager alt, hvad der kommer, og de skal nok ikke spørge mig to gange, om jeg vil ud og dømme i Europa, før jeg siger ja, siger Fie Bruun, der ikke er bleg for at drømme endnu større end Elitedivisionen, hvor hun i den kommende sæson skal passe fløjten. Arkivfoto: Johan Gadegaard
- Jeg fandt først ud af det, da DBU sendte nyheden ud. Jeg sad som censor den dag, så det var faktisk først, da jeg kom ud fra eksamen, at jeg opdagede det, ved at min telefon var blevet bombet med lykønskningsbeskeder, fortæller 30-årige Fie Bruun, der fra den kommende sæson er blevet rykket op i Elitedivisionen, landets bedste fodboldrække for kvinder.

Holstebro: I flere år har Michael Tykgaard været det eneste medlem af Holstebro/Vestjydsk Fodbolddommer Club, der har kunnet prale af være dommer på øverst hylde.

Men ikke længere. Nu tæller klubben også en dommer i landets bedste kvinderække, Elitedivisionen, i form af 30-årige Fie Bruun fra Holstebro.

- Det er virkelig fedt og rigtig dejligt at blive belønnet for mit hårde arbejde. Jeg er rigtig glad for det skulderklap og glæder mig til at skulle i gang, fortæller Fie Bruun.

Hun har været fodbolddommer siden 2012, men de seneste to-tre år har karrieren virkeligt taget fart på. Sidste år blev hun rykket op i kvindernes 1. division og allerede et år senere tager hun altså skridtet videre op i ligaen.

- Ja, det er gået lidt stærkt. I vinters rykkede jeg også op i serie 1 hos herrerne, men her har jeg ingen planer om at skulle rykke mig mere. Jeg kommer til at have mest fokus på Elitedivisionen, forklarer Fie Bruun.

Annonce

Elitedivisionen

Elitedivisionen er den øverste række i Danmarksturneringen i kvindefodbold. Siden 2005/2006 sæsonen har rækken også heddet 3F Ligaen efter at fagforbundet 3F udvidede deres hovedsponsorat af DBUs Kvindelandshold til også at omfatte Elitedivisionen samt DBUs Landspokalturnering for kvinder. Men fra denne sæson hedder ligaen igen for Elitedivisionen.

Ligaen består af otte hold, Ballerup-Skovlunde, Brøndby IF, FC Thy-Thisted Q, Farum, Fortuna Hjørring, Kolding Q, Odense Q og VSK-Aarhus.

Sad til eksamen

Fie Bruun vidste godt, at DBU havde haft bedømmere ude og kigge på hende, og at hun derfor godt kunne være i spil til at blive rykket op i den bedste række. Men hun havde ikke fået nogen besked på forhånd, før DBU selv offentliggjorde nyheden på fodboldunionens hjemmeside.

- Jeg fandt først ud af det, da DBU sendte nyheden ud. Jeg sad som censor den dag, så det var faktisk først da jeg kom ud fra eksamen, at jeg opdagede det, ved at min telefon var blevet bombet med lykønsknings beskeder, fortæller Fie Bruun, der til dagligt underviser HF-elever på VUC i Holstebro.

Nu venter der seks-syv kampe i Elitedivisionen i løbet af efteråret. Kampe, som ikke kun sportsligt kræver mere af dommeren, men også planlægnings- og tidsmæssigt.

At være dommer på højeste niveau kan nemlig ikke sammenlignes med den klassiske serie 5-dommer, der parkerer bilen et kvarter før kampstart, løber et par gange frem og tilbage over banen og så fløjter op.

- Først og fremmest kommer jeg til at skulle køre længere og bruge mere tid på transporten, fordi kampene kan ligge over hele landet. Og jeg kommer også til at bruge mere tid på at forberede mig før kampene, ligesom der også ligger en del bearbejdning af kampene, efter de er spillet, hvor vi analyserer det hele, forklarer Fie Bruun.

Drømmer om Europa

Også når det kommer til spillestederne, kommer fodbolddommeren til at mærke en opgradering fra de nordvestjyske seriebaner, hvor hun de seneste år har fløjtet hundredevis af kampe. Nu skal der spilles på steder som Brøndby Stadion, Farum Park og Nord Energi Arena - og nogle af spillerne på banen vil være landsholdsspillere.

- Jeg håber og tror da, at det kommer til at føre en masse gode oplevelser med sig, siger Fie Bruun.

Den 30-årige dommer er da også både stolt og lidt ydmyg over at være nået hertil. Men hun ved også godt, at hun med skridtet op på liganiveau begynder at kunne skimte det næste skridt op ad stigen.

Et skridt, der vil indebære europæiske klubkampe.

- Det ville da være mega fedt, hvis jeg gør det godt og skulle få den mulighed. Jeg tager alt, hvad der kommer, og de skal nok ikke spørge mig to gange, om jeg vil ud og dømme i Europa, før jeg siger ja, konstaterer Fie Bruun, der dog i første omgang er mere end tilfreds med at skulle dømme i 3F Ligaen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce