Annonce
Lemvig

Fibernet til middelaldermølle

Den gamle Aa-Mølle på Remmerstrand har eksisteret i snart 500 år og bliver drevet af en gruppe frivillige personer fra området. Arkivfoto

Remmerstrand: Den 500 år gamle Aa-mølle træder ind i nutiden, når den snart får indlagt fiber-bredbånd.

Bestyrelsen i Aa-mølle Laug har fået 20.000 kroner fra Jysk Energis Sponsorpulje, der giver mulighed for at tilslutte den gamle vandmølle til fibernettet, som i løbet af det kommende år bliver rullet ud i området. En del af pengene skal også bruges til en forbedret, indvendig belysning af den gamle mølle.

Moderne, hurtig fibernet og en gammel vandmølle har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, og slet ikke når man tænker på, at møllen erhvervsmæssigt ikke har været i drift siden 1953, men det er alligevel af stor betydning for Aa-mølle at blive opkoblet på det højteknologiske fibernet. Aa-mølle er en kulturhistorisk perle i Nordvestjylland og sandsynligvis indenfor kort tid også en del af Geopark Vestjylland med UNESCO godkendelse.

Aa-mølle har med sine mange aktiviteter baseret på frivilligt mandskab i sommerhalvåret gennem de sidste år oplevet en stadig stigende strøm og interesse fra turister og uddannelsesinstitutioner/skoler, som søger oplysning og svar på, hvordan vandmøllen gennem århundreder har været drevet og leveret mel og andre kornprodukter til lokalsamfundet.

Med opkoblingen på fibernettet og fornyet informationsmateriale i møllen vil det i fremtiden blive langt lettere og mere levende og informativt at formidle Aa-mølles mange hundredeårige historie til nutiden.

- Derfor er glæden stor i bestyrelsen over den økonomiske håndsrækning fra Jysk Energi`s Sponsorpulje, siger formanden for bestyrelsen Bodil Jepsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce