Annonce
Kultur

Festival-arrangører gjorde sig en stor opdagelse: - Det var helt vildt

Intet spor af festival på Venø. Arkivfoto: Jan Briks
Venø Festival skulle være bæredygtig og sætte et så lille aftryk på området som muligt. Og det lykkedes, kunne festivalarrangørerne konstatere.

Venø: Ikke nok med at Sidsel Munkebo Hansen og de andre arrangører af den første Venø Festival byggede en helt ny festival op fra bunden. De satte lige en ekstra udfordring på, da de besluttede sig for, at hele festivalen skulle være så bæredygtig og efterlade et så lille aftryk på området som muligt.

Det indebar blandt andet, at der ikke var engangsplastik på festivalpladsen, at alle deltagerne vaskede deres eget service op, som i øvrigt var blevet udlånt af genbrugsbutikker, og at alle deltagere fik en festivalkop lavet af bambus, som de kunne skrive navn på og bruge hele weekenden.

Derudover havde arrangørerne rumsteret i kældre og garager i månedsvis forud for festivalen, der fandt sted i juli, for at indsamle brugte møbler, som blev brugt til festivalen. En gammel campingvogn var også blevet indkøbt og shinet op til at være en læsehule for børnene, og store askebægre til cigaretskodder var sat op enkelte steder. Bænke til deltagerne var bygget af gamle europaller.

Og udover noget madaffald, som naturligt opstår, når man laver mad til 800 mennesker, så gjorde arrangørerne sig en overraskelse, da de 21. juli ryddede op.

Annonce

Ikke noget skrald, ingen cigaretskodder, vi behøvede slet ikke at finkæmme området.

Sidsel Munkebo Hansen, formand for Venø Festival

Intet affald

- Da vi havde pakket alle telte sammen, rullet lyskæderne sammen og fjernet møblerne, så var der ikke noget affald. Ikke noget skrald, ingen cigaretskodder, vi behøvede slet ikke at finkæmme området. Det var helt vildt, siger Sidsel Munkebo Hansen, der er formand for Venø Festival.

Helt affaldsfri var festivalen dog ikke, for der var noget madaffald fra køkkenet, der lavede tre måltider til de mange gæster, men alt i alt er arrangørerne ret tilfredse med resultatet af deres bæredygtige arbejde.

- Det viser jo, at deltagerne gerne har villet bakke op om vores manifest. Kæmpe cadeau til deltagerne, siger Sidsel Munkebo Hansen.

Venø Festival vender tilbage til næste år i uge 29.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce