Annonce
Lemvig

Festen er forbi: Nu stiger varmeprisen

Bestyrelsesformand Sonny Jørgensen: Vi visdste godt, vi ikke kunne blive ved med at have medvind på cykelstien. Arkivfoto
Lemvig Varmeværk sætter prisen op med 1700 kroner om året for et standardhus. Men vi vil fortsat være blandt de billigste i landet, siger formanden

Lemvig: Forbrugerne i Lemvig Varmeværk har gennem flere år haft en ren prisfest, hvor prisen faldt, og man er lige nu blandt de absolut billigste varmeværker i landet. Men den fest er nu forbi. Bestyrelsen varsler en markant prisstigning fra efteråret.

- Men vi vil fortsat være blandt de billigste varmeværker i landet. Og selv om vi forudser, at prisen vil stige endnu mere de kommende år, så har jeg svært ved at forestille mig, at vi på sigt ikke skulle være blandt de 10 procent, der har den billigste fjernvarme i landet, siger bestyrelsesformand Sonny Jørgensen.

I øjeblikket er prisen for varmen i et standardhus på 130 kvadratmeter 7154 kroner om året. Det vil stige til 8851 kroner om året. Prisstigningen vil formelt set træde i kraft 1. juli 2019, og forbrugerne vil reelt mærke det ved opkrævningen den fra 1. september og fremover.

Årsagen til prisstigningen skal specielt ses i to forhold. Dels bortfalder det meget omtalte grundbeløb, der koster varmeværket cirka fire millioner kroner i mistet tilskud. Dels er der en væsentlig lavere afregningspris for den producerede el basis biogas, som samlet set koster Lemvig Varmeværk og Lemvig Biogas cirka 12 millioner kroner sammenlignet med tidligere år.

Disse ændringer gør, at Lemvig Varmeværk sig nødsaget til at hæve den variable varmepris fra 135 kr./MWh til 210 kr./MWh inden moms. De faste afgifter holdes konstante.

- Vi har godt vidst, at vi har haft nogle særdeles gode år med medvind på cykelstien, som en kendt politiker udtalte det. Men selv med den stigning, som er meldt ud, vil Lemvig Varmeværk stadig være et af de absolut billigste varmeværker i Danmark. Mindre end tre procent af alle varmeværker har en lavere pris end den nye, som forbrugerne nu får, siger Sonny Jørgensen.

- Ser vi længere frem, forventes en yderligere prisstigning, hvis størrelse vi endnu ikke kender. Dette skyldes specielt to forhold. Dels at vi mister det sidste af vores grundbeløb med udgangen af 2019, og dels at vi i høj grad er afhængig af mængden og prisen for biogas fra Lemvig Biogas. Vi ved, at Lemvig Biogas gør sit bedste. Men vi ved også, at konkurrencen om det attraktive affald er skærpet, hvorfor vi tvivler på, at fremtiden er helt så lys som vores nære fortid. Når dette så er sagt, så har vi et nyt og topmoderne anlæg baseret på primært biogas og flis, hvorfor jeg har svært ved at forestille mig, at vi ikke også i fremtiden vil være blandt de 10 procent billigste varmeværker i landet, siger Sonny Jørgensen,

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce