Annonce
Struer

Fem træer som symbol på det nordiske sammenhold

De fem nordiske træer blev afsløret på en halvkold forårssøndag med flot solskin. Foto: Melissa Joelsen
Foreningen Norden fylder 100 år i år, og det fejres ad flere omgange i Struer Kommune. I søndags blev der afsløret fem træer i anlægget i Struer - ét for hvert af de nordiske lande.

Struer: Søndag blev der afsløret fem nyplantede træer i anlægget i Struer som et symbol på det nordiske sammenhold.

Det skete i anledning af Foreningen Nordens 100 års jubilæum, der også fejres i Struer Kommune ad flere omgange i løbet af foråret.

Det var Foreningen Nordens afdeling i Struer Kommune, der havde fået ideen til at plante fem træer - ét for hvert af de nordiske lande.

- Struer Kommune, Struer Havekreds og Foreningen Nordens lokale Struer-afdeling har været fælles om dette projekt. Vi har snakket os frem til, hvordan det skulle gøres. Det er sådan, de nordiske lande gør det. Man samtaler, aftaler og hjælpes ad. Det er den smukke grundtanke, og det er en praksis, der foregår i et nogenlunde stort omfang, sagde formanden for Foreningen Nordens Struer-afdeling, Eskild Højgaard, som var blandt søndagens talere.

Struer Kommune har venskabsbyer i Norge (Sarpsborg), Sverige (Södertälje) og Finland (Forssa), og Struer Kommune har desuden et venskabsbyudvalg med repræsentanter fra kommunen og Foreningen Norden.

- I de senere år er venskabsbysamarbejdet gået fra at omfatte en del aktiviteter for borgere – f.eks. skoler, idrætsforeninger, spejdere og forskellig anden kultur – til stort set kun at omfatte politikere, embedsmænd og vist nok også erhvervslivet. Dette skred i indsatsområder må vi se, om ikke vi kan tippe lidt tilbage, så der bliver flere borgernære aktiviteter. Vi synes, de aktiviteter, vi har involveret os i specielt her i foråret, peger i den retning. Lad os holde fast i disse tanker, sagde Eskild Højgaard.

De fem træer er plantet i dalen mellem Struer Lystanlæg og Borgerlunden. Der er tale om fem forskellige træsorter: Bøg for Danmark, birk for Sverige, gran for Norge, ene for Finland og røn for Island.

Annonce
De fem nordiske træer er plantet langs stien. Ved hvert træ står en blomsterkumme med blomster i det pågældende lands farver. Foto: Melissa Joelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce