Annonce
Danmark

Fem ting, du skal vide om Jacob A. Riis

Jacob A. Riis ses her ved et fotografi fra et af de foredrag, der gjorde ham så berømt i USA. Han kunne tryllebinde tusindvis af mennesker med sine billeder og historier fra New Yorks slumkvarterer, og han formåede at få sat fokus på de usle forhold for de folk, der boede i områderne. Foto: André Thorup
  • Han blev født 3. maj 1849 i Ribe og døde 26. maj 1914 i Massachusetts i USA. I 1870 rejste den 21-årige tømrersvend mod USA med kun 40 dollar på lommen, og det var en ulykkelig og ugengældt kærlighed til Elisabeth Giørtz, der var datter af Ribes rigeste mand, der fik Riis til at gå i land i New York 5. juni.
  • Efter at have hutlet sig igennem tilværelsen fik han job som journalist og kriminalreporter i Lower East Sides slumkvarterer, der på det tidspunkt var verdens tættest befolkede område. Her oplevede han de negative effekter af den industrielle udvikling på tæt hold.
  • I USA er Jacob A. Riis især berømt for som den første at have dokumenteret børnearbejde, elendige boligforhold, sult, dårlig vandforsyning, korruption og kriminalitet i en kombination af hårdtslående artikler og barske fotografier.
  • Han opfandt en blitz, så han kunne fotografere i mørke. På den måde blev han en pioner som pressefotograf, fordi han som den første formåede at koble billeder på sine velskrevne reportager. Ved hjælp af billeder og gode talegaver blev han en samfundsreformator, der satte de fattige og sociale reformer på dagsordenen i USA.
  • I løbet af sine 40 år i USA opnåede Jacob A. Riis at blive en af landets mest berømte og anerkendte mænd, der blandt andet blev tætte venner med præsident Theodore Roosevelt, der kaldte Riis "den ideelle amerikaner."
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce