Annonce
Livsstil

Fem Le Klint-lamper gennem tiderne

Fotos: Le Klint
Siden 1943 har odenseanske Le Klint produceret lamper. Gennem årene har foldedamerne på fabrikken skabt mange forskellige skærme, ud af dem har nogle design overlevet tidernes og moden skiften. Sammen med direktør Kim Weckstrøm laver vi fem nedslag i Le Klints historie.

1’eren fra 1943

Peder Vilhelm Jensen-Klint skabte den første Le Klint-skærm: The Original, som den kaldes i dag. Han var arkitekt og ingeniør, og foldede i 1901 den første plisserede skærm til en petroleumslampe, han også selv havde skabt. 42 år senere blev Le Klint grundlagt og lampeskærmen etteren, som stadig sælges i dag, er sønnen, Tage Klints, perfektionering af farens arbejde.

- Det er kun teknologien i den pære, der sidder i, og fatningen som har ændret sig siden 1943. Ellers er den ligesom dengang. Det, som den skærm kan, er af dirigere og diffundere lyset. Og håndværket er det samme, siger Kim Weckstrøm, direktør i Le Klint.

Pendlen Model-1 fås i flere størrelser og i både plastfolie og papir. Den koster fra 1.195 kroner.

Annonce

Frugtlygten fra 1944

Model 1 - den første lampeskærm fra Le Klint er blevet produceret siden 1943. Den dirigerer lyset ned ad, men samtidig lyser den resten af rummet blødt op, da den hvide skærm er transparent - det kaldes, at den diffunderer lyset. Foto: Le Klint

P.V. Jensen-Klints ene søn Tage grundlagde lampefabrikken Le Klint. Den anden søn Kaare blev til gengæld professor på kunstakademiets skole for møbelkunst, og så designede han Le Klints ikoniske lampe: Frugtlygten.

- Kaare Klint var faderen til Danish Modern (den succesfulde danske designperiode i midten af 1900-tallet, red.). Han uddannede de fleste af de store møbelarkitekter, som vi kender. Men han lavede også et fantastisk design til Le Klint. Op gennem 30’erne arbejder han på at skabe en helt rund, lukket lygte med foldninger, og i 1944 kommer den. Model 101 eller Frugtlygten, som vi kalder den, siger Kim Weckstrøm.

Frugtlygten er inspireret af de japanske papirlanterner. I det hele taget var Kaare Klint inspireret af asiatiske møbler og lamper, som man blandt andet kan se i fletværket i hans Faaborg-stol. Og det internationale udsyn er muligvis grunden til, at det også er en af den mest populære Le Klint-lamper over hele verden. Både i dansk designs guldalder og nu.

Frugtlygten i klassisk udgave bliver lavet i både papir og plastfolie. De koster fra 3.195 kroner.

Sinus-line fra 1971

Frugtlygten er designet af Kaare Klint - arkitekten og professoren, der uddannede mange af de kendte danske designere, der blev populære i 50'erne og 60'erne. Kaare Klint var bror til Le Klints grundlægger og skabte den runde lygte med inspiration fra japanske papirlamper og origami. Foto: Le Klint

Alle de klassiske Le Klint-lamper var foldet i plisséer, indtil Poul Christensen, arkitekt, blandede sig. I 1971 kom hans matematiske lampe: Sinus-line, der er foldet af et stykke rektangulært plastfolie med sinus-kurver præget i sig.

Med det helt anderledes organiske formsprog gav Sinus-lamperne Le Klint et internationalt gennembrud, der i dag har nogle lidt uheldige konsekvenser. Lampen er den allermest kopierede Le Klint-lampe. Hver gang foldestuen i Odense skaber en lampe, bliver der mindst skabt 1000 kopier, vurderer Kim Weckstrøm.

- Sinuslampen er skabt i naturlige former, og det er et formsprog, der går rent ind ved alle nationaliteter. De klassiske plisséer deler mere vandene efter kultur og æstetik, men sinus-kurverne fungerer overalt. Derfor er den blevet sådan et ikon, siger han.

Modellen hedder 172 og fås i flere størrelser. Den koster fra 2.095 kroner.

Carronade fra 2015

Sinus-line er skabt af et stykke rektangulært plastfolie, der er foldet og syet sammen. Det er den mest kopierede lampe i Le Klints designunivers - men man siger jo også, at efterligning er den største form for smiger. Kim Weckstrøm, Le Klints direktør, mener, at det er de organiske, matematiske former, der gør Sinus-line populær i hele verden. Foto: Le Klint

Carronade-spots og -standerlamper skiller sig ud i Le Klint-sortimentet. Hvor de fleste lamper er foldede i plisseer eller af kurvede matematiske former, er Carronade skabt af metal med trædetaljer.

- Men de har håndværket tilfælles. Det hele er made in Denmark – det meste faktisk made in Fyn – og det er fokus på det gode, lokale håndværk, som Le Klint har taget med over i Carronade-serien, siger Kim Weckstrøm.

Carronade-lampeserien tilfredsstiller et andet behov for lys, end de klassiske Le Klint-lamper, der godt nok dirigerer lyset i en bestemt retning, men også spreder lys gennem de transperante skærme ud i hele rummet. Spotene i Carronade-serien lyser kun i en retning og kan bruges til at læse ved eller skabe fokus.

Carronade-serien koster fra 3.495 kroner.

Lamella fra 2017

Carronade er eneste lampe-serie i Le Klints produktion, der ikke har en foldet skærn. Til gengæld er håndværket stadig lokalt, da det meste af lampen er lavet på Fyn og få dele på Lolland Falster. Foto: Le Klint

Det er to unge, udenlandske designere, Hallgeir Homstvedt og Jonah Takagi, der står bag Lamella-pendlerne fra 2017, men teknikken bag lamperne er ligeså gammel som Le Klint.

- I fyrrerne udviklede man en teknik til at forme lamperne som Lamella. Men vi har brugt en del år på at finde ud af, hvordan vi kunne lave det uden kemikaliebade med alt det giftige stads, som man ikke kan bruge længere. Nu bruger vi en form for avanceret vakuumteknik, og med den nye teknik skulle der også nye designere på. Det er en nordmand og en japansk-amerikaner, der står bag refortolkningen. Og det kan altså give noget rigtig godt at få andre øjne på det skandinaviske design, siger Kim Weckstrøm.

Lamella-serien findes både som pendler og loftrosetter. De koster fra 3.195 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce