Annonce
Mad og drikke

Fem flasker som scorer fire og fem stjerner

Brødtekst

Annonce

2017 Barbera d’Asti Bassina, Marenco, Piemonte, Italien, Vestergaardvin.dk: 110 kroner (for 2016)

Mørk purpurrød med meget lille kant i glasset. Intens parfumeret duft med julekrydderier, bagværk, overmodne blå blommer, kirsch og fadsødme med vanilje. En del friskere i munden med høj syre, medium tanniner, høj alkohol, stor krop og lang finish. Her er stor bærfrugt med friske, blå blommer (stadig med syrlighed), sød lakrids, syrlig, mørk chokolade og fadvanilje. En vellavet vin og til prisen fire sikre stjerner.

2017 Barbera d’Asti Le Querce, Cascina Galarin, Piemonte, Italien, Spswine.dk: 129 kroner (15 procent)

95 procent barbera, fem procent freisa. Medium purpurrød. Duft af håndsæbe, sorte kirsebær, blå blommer og blåbær. Og en snert af timiankrydret fad. I munden viser vinen høj syre og forholdsvis tydelige tanniner, og alkoholen er tydelig. Parfumeret i smagen med blåbær og blomster og helt ung, mørk frugt med stor intensitet. De fem procent freisa medvirker formentlig til den ungdommelige friskhed i frugten. Lækker vin med en god syre til mad - opfriskende trods den høje alkohol. Prisen er meget rimelig. Fem små stjerner.

2016 Barbera d’Asti Superiore, Alasia, Piemonte, Italien, Vinotekafynnis.dk: 86 kroner (14,5 procent)

Mørk rød, næsten uigennemsigtig og med så meget farve, at den bliver hængende på indersiden af glasset. I duften er der mørke kirsebær og brombær, jord, timianstængel, en snert af lakrids og meget svagt fad. Munden fyldes af mørk frugt - solbær, kirsebær og tørrede brombær - og så kommer kværnet, sort peber og en stor syre, der får fat i både tungen og gummerne, mens tanninerne er mere beherskede. Syren trækker mundvand, og den giver vinen friskhed på trods af den høje alkohol. Her er meget vin for pengene, og hvis du holder af syren i en barolo, kunne du også komme til at holde af denne. Fire stjerner.

2015 Mommiano Barbera d’Alba, Marco Porello, Piemonte, Italien, Vinotekafynnis.dk: Tilbud 84 kroner/normalt 99 kroner (14,5 procent)

Mørk rød og næsten uigennemsigtig. Farven hænger i glasset. Mørkerød frugt i duften i retning af kirsebær, mørke blommer og mørke hindbær. Usødet, tør lakrids og en smule medicinskab. I munden viser vinen stor syre ledsaget af moderate tanniner og en pæn længde i smagen. Selvom syren sætter faste rammer, får frugten lov at brede sig og lægge et forsonende lag oven på syren. Her er mørke kirsebær og blommer, lakridsrod og en smule sødme fra alkoholen, som er med til at give vinen en stor krop. Den bliver nok ikke meget sjovere at drikke, end den er nu, og til tilbudsprisen er den et meget godt køb. Fire store stjerner.

.

2015 Barbera d’Asti Superiore, Sant’ Evasio, Piemonte, Italien, Vinotekafynnis.dk: 110 kroner (14 procent)

Medium rød og farvet helt ud til kanten i glasset, men gennemsigtig. Mørke kirsebær, sød lakrids, en snert af fad og karamel, modnet kød og en svag tone af gårdsplads. Der er meget at komme efter i duften, og i smagen demonstrerer vinen, hvad lagring på fad (denne har fået 12 måneder på store fade) kan gøre for barbera. Syren er stadig høj, men slet ikke så lige på og rå som i vinene fra Alasia og Porello, og vinen er bare mere medgørlig. Her er mørke kirsebær, mørke blommer, tørrede solbær, sød tobak og en stump chokolade. Pæn længde på smagen. Fadlagringen gør, at den har i hvert fald fem år mere i sig, hvor den vil udvikle flere ældede noter i smagen. Men den smager godt nu. Fire store stjerner.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce