Annonce
Indland

Femåret for terror i København markeres med fredsoptog

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Færre borgere frygter terror end tidligere. Ifølge terrorforsker er det naturligt, at frygten aftager.

14. februar 2015 affyrede 22-årige Omar El-Hussein skud mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og vagt ved synagogen Dan Uzan.

Annonce

Fredag er det fem år siden, og det markeres med et fredsoptog og uddeling af pris fra Finn Nørgaard-foreningen.

Men selv om det ikke er mere end et halvt årti siden angrebet fandt sted, så er det blot hver sjette borger, som oplever, at deres tryghedsfølelse er påvirket af frygten for terror.

Det er færre end tidligere, viser en undersøgelse fra TrygFonden.

Ifølge terrorforsker ved Försvarshögskolan Magnus Ranstorp er det dog helt naturligt, at frygten for terror aftager.

- Det kan skyldes, at der ikke er så mange terrorangreb i øjeblikket i nærheden af Danmark. Men også at kalifatet (Islamisk Stat, red.) er kollapset. Det gør, at terrortruslen mindskes, siger han.

I 2015 var der flere terrorangreb rundt i Europa. Ud over angrebet i København var der samme år blandt andet også angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo og på spillestedet Bataclan i Paris.

Og der kan være en forskel på, hvordan vi reagerer, alt efter et terrorangrebs omfang, siger Magnus Ranstorp.

- Terrorangrebet i København var meget målrettet mod Lars Vilks (tegneren, red.) og senere synagogen.

- Modsat var det i Paris (i 2015, red.) rettet mod mange forskellige pladser og forskellige mennesker. Omfanget var større, og det har en længere og mere varig effekt.

- Men det i København var også meget stort, da det skete, siger Magnus Ranstorp.

Fredsoptoget begyndte klokken 10, hvor blandt andre pårørende, repræsentanter fra Dansk Jødisk Samfund, Finn Nørgaard-foreningen og justitsminister Nick Hækkerup (S) går i samlet flok fra Trianglen mod Krudttønden.

Ved ankomsten vil blandt andre justitsministeren lægge en blomst foran Krudttønden.

Senere fortsætter gruppen videre til synagogen i Krystalgade i indre by, hvor der ligeledes vil blive lagt blomster.

/ritzau/

Link til Finn Nørgaard Foreningen
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce