Annonce
Sport

FCM-direktør håber at gøre Priske til permanent træner

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
FCM leder efter en ekstern kandidat, men håber alligevel at kunne gøre Brian Priske til permanent træner.

Direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein og sportschef Svend Graversen var ikke i tvivl om, hvem afløseren skulle være, da klubbens cheftræner, Kenneth Andersen, søndag fortalte, at han ikke længere havde lyst til at være i jobbet.

Allerede efter nederlaget i Europa League-kvalifikationen til skotske Rangers luftede træneren tanken om at trække sig, og efter yderligere betænkningstid kom han frem til sin endelige beslutning.

Den præsenterede han for sine overordnede efter 1-1-kampen mod Hobro søndag. Det fortæller Claus Steinlein på et pressemøde mandag.

- Vi var slet ikke i tvivl og tog fat i Brian Priske (assistenttræner, red.). Aftalen er, at han står i spidsen for FC Midtjylland frem til jul, siger Claus Steinlein.

Derefter er det planen, at klubben vil præsentere en permanent cheftræner.

- Samtidig (med at Priske tiltræder, red.) leder vi efter en ekstern kandidat, for vi vil have den bedste træner til FC Midtjylland. Det kan lige så godt blive Priske. Vi tror på, at han har kvaliteterne.

- Nu skal han bevise, at han kan stå i spidsen for FC Midtjylland og få det til at fungere. Når vi mødes igen til pressemøde til jul, håber jeg, at han bliver permanent træner, siger Steinlein.

FCM skiftede senest ud på trænerposten i oktober sidste år, da mestertræner Jess Thorup blev løst fra sin kontrakt øjeblikkeligt, efter at han fik et tilbud fra belgiske Gent.

Dengang valgte FCM at kigge i egne række for at finde afløseren, og det gør man altså gerne igen.

- Priske har været i klubben i mange år, han kender klubben og ved, hvordan den fungerer. I FC Midtjylland vil vi allerhelst rekruttere indefra, pointerer FCM-direktøren.

Brian Priske skal første gang stå i spidsen for FC Midtjylland i udekampen på søndag mod Sønderjyske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce