Annonce
Sport

FCM-boss og toptræner uenige: Gik der en superligaspiller tabt i Jannick Green?

Sådan kender vi Jannick Green, jublende over en redning for det danske håndboldlandshold. Men i bagklogskabens lys, er der måske gået en superligaspiller tabt i ham. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen mener, at fodboldklubben nok begik en fejl, da man i sin tid valgte ikke at tilbyde Jannick Green en ungdomskontrakt og dermed var med til at fremtvinge det karriereskifte, der er skyld i at den 30-årige vestjyde i dag står på mål for det danske håndboldlandshold. Sønderjyske-træner Glen Riddersholm tror derimod det var den rigtige beslutning for begge parter.

Herning: I disse dage er det publikummet i Jyske Bank Boxen, der kan juble over Jannick Greens præstationer for det danske herrelandshold i håndbold.

Men det kunne - og burde måske, hvis du spørger sportschefen i FC Midtjylland - have været inde på fodboldbanen ved siden af, at den 30-årige landsholdsmålmand fra Tørring henrykkede publikum. I ungdomsårene var Jannick Green del af et talentfuld kuld fodboldspillere på FC Midtjyllands akademi, hvor han spillede på hold med blandt andet Simon Kjær, Winston Reid og Jesper Juelsgård.

- Han var en rigtig dygtig fodboldspiller, men også i hård konkurrence om spilletiden med folk som Simon Kjær og Winston Reid, fortæller Svend Graversen, sportschef i FC Midtjylland.

Dengang var Svend Graversen U17-træner i klubben, og det samme var den nuværende superligatræner i Sønderjyske, Glen Riddersholm. Han har også mest positivt at sige om landsholdsmålmanden i håndbold.

- Green var en klog spiller, der læste spillet godt og sådan set havde en fin teknik. Men han manglede noget tempo i fødderne, især når vi mødte de bedre ungdomshold, fortæller Glen Riddersholm.

For langsom

Svend Graversen sad selv med ved det møde med Jannick Green og forældrene Hanna Green og Karsten Krejberg i begyndelsen af 2005, hvor den unge forsvarsspiller fik beskeden om, at FC Midtjylland ikke ville tilbyde ham en ungdomskontrakt.

- Som jeg husker det, droppede vi ham fordi der var stor konkurrence på pladsen, og fordi vi vurderede, han var for tung. Han var ikke så hurtig og lidt langsom i vendingerne, når vi sammenlignede ham med Simon og Winston, fortæller Svend Graversen.

Et par uger senere, i vinterferien, droppede Green fodbolden og skiftede hjem til Lemvig og håndboldprojektet Team Vestjylland, hvor kammeraterne trak i ham. De ville have ham til at stå på mål for håndboldholdet, en position, hvor Green var begyndt at afsløre rigtig gode egenskaber.

- Dengang gik han på idrætsefterskolen i Ikast og vi hørte jo om, at han begyndte at bruge mere og mere tid på at spille håndbold og at han var en god målmand, husker Glen Riddersholm.

Beslutningen om ikke at tilbyde den unge vestjyde en fodboldkontrakt blev taget, baseret på den viden og erfaring, klubben dengang havde i forhold til at vurdere potentialet hos unge fodboldspillere. Men set med nutidens øjne, er sportschefen ikke i tvivl om, at man begik en fejl.

- Havde vi haft den viden, vi har i dag, så havde vi også tilbudt Jannick en ungdomskontrakt. Vi kan jo se, hvor fantastisk stærkt et mindset, han har haft til at nå sine mål på håndboldbanen, ligesom han rent fysiologisk har udviklet sig rigtig meget, forklarer Svend Graversen.

Superligaspiller?

Jannick Green har selv antydet, at han nok ville have rendt rundt i 2. division, hvis han var fortsat som fodboldspiller - at det var, hvad talentet rakte til. Og der rammer han, ifølge Glen Riddersholm, nok plet.

- Han var maksimalt blevet til en danmarksserie- til 2. divisionsspiller i fodbolden. Jannick var en god dreng, som vi havde mange gode oplevelser med, men som fodboldtræner synes jeg, han traf det rigtige valg ved at satse på håndbolden i stedet, konstaterer Glen Riddersholm, der også var en af ungdomstrænerne i FC Midtjylland, da Jannick Green spillede i klubben.

Men den køber sportschefen ikke, han tror på, der kunne have været endnu mere i fodboldspilleren Jannick Green. I bagklogskabens klare lys, er han sikker på, at det var en superligaspiller, man lod slippe af hænde.

- Det er jeg 100 procent sikker på. Jeg kan slet ikke forestille mig, at Jannick ikke var blevet superligaspiller, når jeg ser på, hvad han har opnået på håndboldbanen, sammen med det jeg ved om ham fra dengang. Hvor langt han så kunne have drevet det derfra, det er til gengæld svært at spå om, siger Svend Graversen, der dog ikke kan bebrejde Jannick Green karriereskiftet.

- For Jannick var det nok det rigtige at skifte fra fodbolden til håndbolden. Det er jo gået meget godt, erkender fodboldbossen.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce