Annonce
Navne

Farfar og barnebarn fik en oplevelse for livet

Farfar - Jan Böttern på 67 år - er her fulgt med fotografen og sit barnebarn, Thea på 14 år, ud i natuen ved den nedlagte landejendom ved Idomlund. De to generationer har også fulgtes ad på en rejse til Malawi, der er et af verdens fattigste lande. Foto: Johan Gadegaard
Thea Böttern på 14 år fik en helt særlig konfirmationsgave af sine bedsteforældre: En rejse til Malawi sammen med sin farfar.

Idomlund: Når man bliver konfirmeret, handler det om, at konfirmanden får noget - gaver og en fest.

Men Hanne og Jan Böttern, der er bedsteforældre til fem børnebørn, forsøgte at vende det lidt på hovedet til et spørgsmål om at give i stedet for at modtage.

Farmor og farfars konfirmationsgave bestod nemlig af en rejse til et af verdens fattigste lande, Malawi, hvor parret er planfaddere for to piger på 11 og 12 år.

I slutningen af september og i begyndelsen af oktober rejste 14-årige Thea Böttern, der bor i Krunderup sammen med sine forældre og lillebror, sammen med sin farfar, 67-årige Jan Böttern, til det afrikanske land.

Annonce

Mere om familien Böttern

Bedsteforældrene Hanne og Jan Böttern bor på et nedlagt landbrug på Idomlundvej. De er begge gået på pension dels fra et job som pædagog og dels fra lærergerningen.

Parret har fire børn: Louis på 44 år, Jonas på 41, Mathias på 36 og Michelle på 29 år.

Jonas, der arbejder som projektleder, er Theas far. Familien bor i Krunderup og består desuden af mor, Birgitte, der er social- og sundhedsassistent og lillebror, Rasmus på 11 år.

Thea går meget op i håndbold.

Efter 9. klasse på Nørre Boulevard Skolen er det planen, at hun skal på håndboldefterskole i 10 klasse i Nr. Nissum.

Det nytter noget

Missionen var - med egen øjne - at se, om de penge, familien hver måned betaler til de to piger, nytter noget.

Og svaret, som farfar og barnebarn fandt frem til på deres rejse, var et ja:

Det nytter noget.

- Det var en hård tur, men det var også en stor oplevelse, siger Thea, der er på besøg hos sine bedsteforældre ude på landet på Idomlundvej.

- Det var en oplevelse for livet. Efter turen vender vi jo tilbage til vanerne og til hverdagen, men de billeder, vi fik ind på nethinden på vores tur, vil aldrig bliver visket ud, tilføjer farfar.

Han er gået på pension efter et arbejdsliv som lærer - senest som viceskoleleder på Storåskolen i Holstebro.

På rejsen, som familien selv havde arrangeret, besøgte de to generationer i Kasungu-provinsen de to piger, der er adopteret gennem Planfadder.

De to generationer finder hjemme i stuen i det vestjyske deres mobiltelefoner frem og viser billeder fra Malawi-rejsen, der skulle vise sig at blive en ret krævende tur.

Hjælp fra dansk rejseleder

Der var en del optøjer i landet, da de to var på besøg, og farfar besluttede derfor at betale en dansk rejseleder for at køre dem rundt i landet.

- Jeg er glad for, at vi ikke selv kørte: Dels havde vi svært ved at finde rundt, og de dårlige trafik- og vejforhold var vi ikke sluppet levende fra på egen hånd, lyder det fra Jan Böttern.

Sammen med sit barnebarn oplevede han et land i stor fattigdom med mangel på meget af det, vi tager for givet.

- Der var så fattigt, at det trodser enhver beskrivelse, fortæller farfar.

- Men dem, vi mødte, var så livsglade, fortæller Thea, der går i 8. klasse på Nørre Boulevard Skolen efter at have gået på Naur-Sir Skole.

- Jeg blev ked af, at jeg har det så godt, mens de har det så dårligt, og det er svært at gøre noget ved det, forklarer Thea.

Mere om Malawi

Republic of Malawi ligger i det sydøstlige Afrika og grænser op til Zambia mod nordvest, Tanzania mod nordøst, og Mozambique mod øst, syd og vest.

Godt en femtedel af Malawi er dækket af Afrikas tredjestørste sø, Lake Malawi.

Malawi er et af Afrikas tættest befolkede lande.

Landet har en meget lav levealder - næsten halvdelen af indbyggerne under 15 år.

Omkring 82 procent af landets befolkning er beskæftiget i landbruget, hvor tørke og oversvømmelser udgør en trussel for branchen.

Skovrydning er et stort miljøproblem i Malawi.

Fiskebestandene i Lake Malawi er truet af forurening, overfiskeri og faldende vandstand.

Kilder: Globalis, Wikipedia og Travelmarket.

- Farfar græd lidt

De besøgte blandt andet det lille lokalsamfund, hvor de to planpiger bor - "midt ude i ingenting", som Theas beskrivelse lyder. Farfar og barnebarn blev modtaget med dans og sang.

- Det var en meget bevægende oplevelse, da vi steg ud af bussen, fortæller Jan.

- Farfar græd lidt, afslører barnebarnet.

Men at det nytter noget at støtte afrikanske børn økonomisk, er de to efter deres rejse ikke i tvivl om. I Malawi koster det nemlig penge at gå i skole, og det er ikke alle, der får muligheden for at lære at læse og skrive.

- Pigerne lærer, at de ikke skal blive gift og få børn alt for tidligt, og at det er vigtigt at få en uddannelse for at få flere muligheder, forklarer Thea.

Rejsen bød også på ophold på resorts, hvor de to så vilde dyr som flodheste, aber, fugle og elefanter. Turen sluttede af med et ophold ved Lake Malawi, der er den tredje største sø i Afrika, og den arts-rigeste på kontinentet.

Det er meningen, at Thea skal overtage kontakten til pigerne.

Fattig - og glad

Thea og hendes jævnaldrende fætter, Asger, blev konfirmeret i foråret, og de fik begge valget mellem penge og rejsen.

Thea var ikke i tvivl.

- Jeg ville hellere have en oplevelse, som jeg vil kunne huske resten af mit liv end penge, forklarer Thea.

De to ældste børnebørn har tidligere rejst til blandt andet Paris sammen med deres bedsteforældre. Farmor - Hanne Böttern - er ikke så meget for at flyve langt, så hun nøjedes med en tur til Luxemborg sammen med et andet barnebarn.

Og vel hjemme igen tilbyder Jan - hvis nogen skulle have lyst til at høre om deres oplevelser i et af verdens fattigste lande, - at de er velkomne til at henvende sig til ham.

For som han siger:

- Det var virkelig en øjenåbner, at man kan være så fattig og samtidig så glad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];