Annonce
Danmark

Fantasi og fantasteri hos Hans Egede Schack

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Hans Egede Schack (1820-59) blev født i København for 200 år siden. Han nåede at uddanne sig til jurist, blive politiker og embedsmand og forfatter til en af samtidens væsentligste romaner, inden han døde på et kursted i Tyskland 39 år gammel.

Egede, som han kaldtes i familiekredsen, var præstesøn og blev student fra Borgerdydskolen. Han valgte at studere lovkyndighed, som studiefaget jura ved Københavns Universitet hed på det tidspunkt.

Schack var optaget af politik og litteratur, og han deltog flittigt i det muntre studenterliv, så han havde meget andet at tænke på end jura. Det lykkedes ham dog efter syv års studier at bestå den juridiske embedseksamen. Efterfølgende drog han til Sverige for at studere statsret ved universitetet i Uppsala.

Hans Egede Schack er i dag bedst kendt som forfatter til romanen "Phantasterne", der udkom i 1857. Det er den eneste roman, han fik udgivet, men den er af en sådan kvalitet, at den fik stor opmærksomhed i samtiden. Men forud for bogudgivelsen var der vigtige begivenheder i Schacks liv. Han deltog i Treårskrigen, dog kun i en kortere periode i 1848. Vigtigere for ham var, at han blev folkevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvis arbejde førte til Grundloven af 5. juni 1849.

Rigsforsamlingen bestod af 114 folkevalgte og 38 kongeligt udnævnte medlemmer. Schack var med sine 28 år det yngste medlem. Schacks levetid faldt sammen med overgangen fra enevælde til en fri forfatning. Han kendte således den enevældige styreform, og han oplevede på nærmeste hold gennemførelsen af den konstitutionelle forfatning. Rigsdagen kom til at bestå af to kamre, Folketinget og Landstinget (indtil 1953), og Schack blev valgt til Folketinget, hvor han havde sæde til 1853. Herefter fulgte en tid som embedsmand, først som sekretær i Landstinget og senere som sekretær for konseilspræsidenten (statsministeren).

Når man læser "Phantasterne", bemærker man, at der er baggrundsstof fra Schacks virke som jurist, politiker og embedsmand. Men er der mere? Var Schack selv en fantast, og er romanens jeg-fortæller, Conrad, bygget op om forfatteren selv? Uanset svaret herpå er det spændende at få præsenteret forfatterens synspunkt fra 1857 om fænomenerne fantasi og fantasteri.

I romanens åbningsscene møder vi de tre barndomsvenner Conrad, Thomas og Christian i færd med at drømme under et gammelt egetræ. Conrad er forældreløs, men arving til sin onkels gods på Sjælland, Thomas er hyrdedreng på godset, og Christian er søn af den lokale præst. Dagdrømme og fantasi kender vi alle, men for de tre udvikler drømmene sig til fantasteri. Med Hof- og Statskalenderen foran sig fantaserer de sig til ejerskab af det ene gods efter det andet med tilhørende titler og udstrakte jordbesiddelser. Fantasierne kredser om magt og ære og erotik. Conrad er den eneste, hvis levnedsløb bliver udførligt fortalt. Han kommer til København for at studere jura, og bliver vildt forelsket i sin tante, hos hvem han bliver indlogeret.

Hans seksuelle fantasier blomstrer, og en dag mødes de to i et kys. Den livsvarme og erotiske tante rejser til Jylland og bliver gift med en præst. Conrad står fortumlet og rasende tilbage og bliver i endnu højere grad indfanget af sine erotiske fantasier.


Hans seksuelle fantasier blomstrer, og en dag mødes de to i et kys. Den livsvarme og erotiske tante rejser til Jylland og bliver gift med en præst. Conrad står fortumlet og rasende tilbage og bliver i endnu højere grad indfanget af sine erotiske fantasier.


Christian har også valgt at studere jura, men kommer ikke længere end til at lægge planer for studieforløbet. Han er fanget ind af sine virkelighedsfjerne forestillinger, og til sidst tager fantasteriet overhånd, og han ender på et sindssygehospital i den tro, at han er Jesus. Christians eksempel virker afskrækkende på Conrad, og han når at tage sig sammen, inden det er for sent.

Han fuldfører studierne og får sin eksamen, men med en lav karakter. Fantasilivet holdes i ave, og Conrad kommer på trods af sin ringe eksamen til at gøre karriere i det statslige embedsværk i et støt avancement. Han vinder den samfundsmæssige anerkendelse, han drømte om. Til overraskelse for læseren slutter fortællingen om Conrad med, at han møder og bliver forlovet med den landflygtige, spanske prinsesse Blanca. Historien om kongedatteren virker nærmest eventyragtig, og man sidder tilbage med det spørgsmål, om Schack har ønsket at tilføje en yderligere dimension til Conrads tilsyneladende tæmmede fantasiverden?

Thomas, hyrdedrengen, føler sig tiltrukket af fantasiverdenen og samværet med de to venner. Han lytter til de højtflyvende og fantasifulde forestillinger om magt og hæder, men han er i bund og grund ikke fantast. Thomas med sin praktiske jordbundethed sætter ofte spørgsmål ved de andres luftkasteller. Det kommer til at gå ham godt. Han bliver forstmand og avancerer op gennem systemet og ender som skovrider.

Der er et særligt anlæg i den menneskelige psyke, som er evnen til - og så sandelig også tilbøjeligheden til - at fantasere. Fantasien er alt det, som vort sind gør, når det trækker sig væk fra øjeblikket og den virkelige verden. Fantasien er til stede, når mennesker udfolder sig kreativt og skaber kunst, musik og litteratur. Fantasien er således et gode, men det er fantasteri ikke, hvis det i ukontrollerbar form fører til sindsforstyrrelse, således som det sker i Christians tilfælde.

Hans Egede Schacks roman er 163 år gammel, men stadig læseværdig. Schack beskrev og fremkaldte en ny forståelse af forholdet imellem fantasi og virkelighed, og romanens karakteristik af fantasteriet kan vække interesse også hos nutidens læsere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce