Annonce
Holstebro

Fandt tre døde heste: - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvem der har gjort det

Klokken 18 fredag så Jørgen Blazejewicz sidst sine ponyer - i live. I løbet af natten til lørdag mistede tre af dem livet, og yderligere to er forsvundet. Foto: Storålam
- Jeg vil ikke mere, siger Jørgen Blazejewicz, der nu trækker alle dyr væk fra udsat område. Natten til lørdag mistede han op til fem heste, og det er ikke første gang, fortæller han nu.

Holstebro: Først forsøgte han sig med får. De blev spist.

Så prøvede han med heste. De blev også spist.

I år forsøgte indehaver af Storålam, Jørgen Blazejewicz, en ny metode: Han ville stadig bruge heste til den naturpleje, han har forpligtiget sig til ved Sandfær Plantage mellem Ulfborg og Nørre Felding. Men denne gang kun med hingste. De er mere modstandsdygtige, og der er ikke de samme krav til hegn som med får, forklarer han.

Lørdag morgen kunne han konstatere, at den taktik desværre heller ikke dur. Her fandt han nemlig tre døde heste, den ene måtte han selv aflive. Derudover er to andre heste forsvundet, og udsigten til at finde dem igen er ikke god, siger han.

Hestene er ponyer, og lørdag formiddag var Naturstyrelsen tilkaldt for at indsamle DNA, der kan redegøre for, hvem der stod bag angrebet.

- Hestene er helt tydeligvis taget af et stort rovdyr. Hvilket dyr det så kan være, kan man kun gætte sig til, siger Jørgen Blazejewicz, der udmærket kender sit eget svar på det spørgsmål:

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er ulven. Jeg er også sikker på, at når Naturstyrelsen når frem, vil man sige, at det med overvejende sandsynlighed er ulven.

Annonce

Hestene er helt tydeligvis taget af et stort rovdyr. Hvilket dyr det så kan være, kan man kun gætte sig til.

Jørgen Blazejewicz, indehaver af Storålam

Løbet tør for ideer

Fåreavleren har efterhånden en lidt for god erfaring i at spotte, hvis det er ulvens måde at angribe og spise dyr på. Han har mistet omkring 150-200 får til ulven.

Derudover har han også tidligere mistet heste, fortæller han nu for første gang.

- Men dengang var beviserne ikke så tungtvejende, så vi gik ikke ud med det i pressen eller skrev om det på Facebook, siger Jørgen Blazejewicz.

Dengang mistede han tre voksne heste, og mistanken kredsede sig om, at der også var forsvundet føl hos syv hopper.

- Det er potentielt op til syv føl, der er forsvundet. Vi udviklede derfor en teori om, at vi ikke skulle have højdrægtige dyr gående, forklarer han om den fejlslagne taktik.

I dag har han stadig syv levende hingste gående på det angrebne areal i plantagen. I den selv samme fold blev 26 får den 3. april i år dræbt af en eller flere ulve.

Men nu er han løbet før for idéer og kamplyst.

- Nu tager vi hestene væk, og så må naturen passe sig selv. Jeg vil ikke mere, og så må vi se, hvad vi gør til foråret, siger Jørgen Blazejewicz.

Han noterer sig, at fåreavlere i området på det seneste har været udsat for flere angreb - tidligere end normalt på året, hvis det er ulven, der står bag. Skal han komme med en årsag på de hyppige, tidlige angreb, så er det, at rålam og kronkalve nu er så gamle, at de kan følge deres mor og derfor ikke er så nemme at nedlægge.

- Derfor mangler ulven mad og trækker herud, lyder Jørgen Blazejewicz' gæt.

Fåreavler Jørgen Blazejewicz flytter nu sine tilbageværende, levende heste hjem. Natten til lørdag mistede han tre heste, og yderligere to er forsvundet. Han vil indtil videre droppe sin naturpleje, eftersom han er løbet tør for idéer til, hvordan hans dyr skal klare det uden at blive ædt. Foto: Storålam
Foto: Storålam
Foto: Storålam
Fåreavler Jørgen Blazejewicz (til højre), der her ses med nogle af sine ponyer ved en tidligere lejlighed, flytter nu sine tilbageværende, levende heste hjem. Natten til lørdag mistede han tre heste, og yderligere to er forsvundet. Han vil indtil videre droppe sin naturpleje, eftersom han er løbet tør for idéer til, hvordan hans dyr skal klare det uden at blive ædt. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce