Annonce
Ulfborg/Vemb

Fandt drømmehuset i Vemb - åbner nu antikvitetsbutik i byen

Arild Magnussen og sønnen Charlie er ved at sætte de sidste ting på plads i butikken, før åbningsdagen den 22. februar. Foto: Jan Briks
Sidste år tog Arild Magnussen, konen Leah og deres to børn springet til Vemb. Og nu åbner nordmændene butik i byen.

Vemb: Der er langt fra det bjergede og bakkede landskab ved den norske by Porsgrunn til flade Vestjylland - og Vemb. Men det var her - i Vestergade i Vemb, at 56-årige Arild og 40-årige Leah Magnussen fandt deres drømmehus.

Nordmændene flyttede til byen i sommeren sidste år. Og det var et rent tilfælde, at det var Vemb, det endte med:

- Vi sad på en boligside og kiggede på huse, og det var vigtigt for os, at det var et hus med tilhørende forretningslokale. Og så faldt vi over det her. Det var helt random, forklarer Arild Magnussen.

Huset på Vestergade i Vemb var ideelt. Ikke kun fordi det er billigt, men også fordi det ligger tæt på skole, butik og flere andre landsbyer.

- Det var den helt rigtige kombination, siger han og fortæller videre:

- Det er vældig dyrt at etablere sig i Norge, og skulle jeg have fundet noget tilsvarende - til samme pris - ville det have ligget langt ude et sted, siger Arild Magnussen, der i stedet valgte at rykke sin antikvitetsforretning og familie til den danske by.

Annonce
Om der er stort salg i det, ved han endnu ikke - Arild Magnussen. Men udgifterne er små og afstanden kort til andre byer i området. Foto: Jan Briks

Lidenskaben

I lokalerne, hvor der engang har været farvehandel, har den 56-årige nordmand nu indrettet antikvitetsforretning. Butikken hedder Flashback Antik & Vintage, og åbningsdagen er sat til 22. februar.

Åbningstiderne i butikken vil være fra torsdag til lørdag hver uge, og flere af varerne vil blive sat til salg på nettet.

- Jeg ved ikke, hvor meget salg der er i det. Men det er en lidenskab for mig, siger Arild Magnussen, der er på norsk pension, og som med flytningen til Vemb ønsker at geare lidt ned.

- I Norge arbejdede jeg hele tiden. Men her kan jeg have færre udgifter og slappe lidt mere af, siger han.

Hænderne skruet godt på

Butikkens mange finurlige genstande er en blanding af ting, han har købt på auktioner og ting, som er blevet upcyclet - genanvendt i nye rammer.

- Så har jeg taget en part fra en lampe og en part fra en anden og kombineret det. Eller købt en gammel spillemaskine og repareret den. Jeg har hænderne godt skruet på, siger Arild Magnussen.

Parret, der bor med deres to børn i etagen ovenfor butikken, har ideer om, at også konen Leah muligvis skal have en del af butikslokalet nedenunder.

- Så der kommer måske en lille asiatisk butik også, siger Arild Magnussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce