Annonce
Danmark

Falske facebookprofiler reklamerer for Comwell

Falske profiler reklamerer for Comwell på Facebook. Arkivfoto: Axel Schütt.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. De falske profiler har reklameret for Comwell i adskillige kommentarspor til nyhedsartikler om hittegods, politikontrol, Smukfest, flæskestegskongen og andre ting, der umiddelbart ingen forbindelse har til hotelkæden. Comwell afviser at stå bag profilerne.

Promovering: Et godt sted at sove efter julefrokosten, til festival og konferencer. Og ikke mindst et sted med god service, hvor gæsterne bliver ringet op lige efter at have forladt hotellet, hvis de har glemt noget. Sådan har facebookprofilerne Sarah Jensen og Andrea Nielsen gennem de seneste måneder beskrevet den store danske hotelkæde Comwell i adskillige kommentarspor på Facebook.

Men i virkeligheden findes Sarah Jensen og Andrea Nielsen slet ikke.

Det vurderer markedsføringsekspert Heidi Helveg, som avisen Danmark har bedt tjekke profilerne, hvis eneste aktivitet synes at være promovering af hotelkæden Comwell.

- Det virker meget oplagt, at der er tale om falske profiler og ikke bare tilfredse kunder. Når man kigger på deres opslag og kommentarer, kan man se, at de for eksempel tagger en Gitte, men uden at tagge rigtigt. Man kan konstatere, der ikke er billeder på deres profiler, man kan ikke se, hvilke venner profilerne har, og den eneste aktivitet er noget, der relaterer til Comwell, siger Heidi Helveg, der blandt andet har specialiseret sig i skjult reklame.

Få timer efter avisen Danmark har kontaktet Facebook for at spørge ind til de to profiler, er de begge blevet lukket. Facebook bekræfter, at platformen har lukket profilerne, der så "mistænkelige" ud.

For markedsføringsekspert Heidi Højmark Helveg er de falske profilers promovering af Comwell overraskende.

- Jeg er ikke stødt på den slags reklame før. Ikke ved ordentlige, veletablerede virksomheder. Det havde ikke undret mig, hvis det var ”sidegadevirksomheder”, der lavede den slags markedsføring. Men Comwell er en fin og ordentlig virksomhed, siger hun.

Annonce
Sådan så et af de mange opslag profilen Sarah Jensen skrev om Comwell ud. Efter avisen Danmarks henvendelse, har Facebook lukket profilen ned.

Sådan har vi gjort

Jysk Fynske Mediers livecenter blev opmærksomme på profilen Sarah Jensen, der lavede reklamelignende kommentarer om Comwell til flere af mediekoncernens artikler. Avisen Danmark har undersøgt profilen og ved en søgning på samme link, som Sarah Jensen linkede til, stødte vi på profilen Andrea Nielsen.

Profilen Andrea Nielsen var ligesom Sarah Jensen uden billeder og venner. Samtidig var også denne profils eneste aktivitet at skrive rosende kommentarer om hotelkæden Comwell. Begge profiler linkede til hotelkædens hjemmeside, hvor man kunne booke et ophold.

Efter avisen Danmark rettede henvendelse til Facebook, blev de to facebookprofiler undersøgt af Facebooks afdeling i Irland. Kort efter blev begge profiler lukket ned.

Comwell: Det er ikke os

Hotelkæden Comwell afviser at stå bag profilerne.

- Vi har ikke nogle ansatte, der hedder nogle af de navne, og det tyder på, profilerne er falske. Men vi kigger selvfølgelig på det. Det her er ikke en måde, vi kommunikerer på. Man skal ikke tro, det er os som står bag, siger Simon Verheij, PR- og kommunikationsansvarlig for Comwell.

Hvem, udover jer, har interesse i at oprette falske profiler, som gennem adskillige kommentarer til artikler roser Comwell og linker til jeres hjemmeside?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg håber Facebook kan kaste lys over det. Det er dem, der har adgang til dataene.

Ulovligt, hvis Comwell står bag

Heidi Højmark Helveg pointerer, at det er et brud på markedsføringsloven, hvis hotelkæden Comwell har noget at gøre med personerne bag profilerne.

- Så er det skjult reklame. Profilerne giver sig ikke til kende med den hensigt, de har, og de får det til at lyde som om, der bare er tale om nogle meget tilfredse gæster, siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk understreger man også, at skjulte reklamer er forbudt – både i trykte og digitale medier. Ifølge seniorjurist Maria Liljeqvist er det vigtigt, at forbrugeren bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame, da en skjult reklame ikke nødvendigvis bliver opdaget af forbrugeren.

- Fordi reklamen er skjult, kan det være svært for forbrugeren at spotte, at der er tale om en reklame. Men noget tyder på, at der i dette tilfælde er tale om falske profiler, som reklamerer for Comwell. Hvis facebookprofilerne samtidig er falske, er det både vildledende og skjult reklame på samme tid. Og derfor er det vigtigt, at forbrugeren har paraderne oppe, siger hun og fortsætter:

- Forbrugeren glemmer ofte den kritiske sans, og ser det nærmere som en anbefaling end en decideret reklame, fordi det ikke tydeligt fremgår, at der er tale om en reklame.

Og derfor holder både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk løbende øje med skjulte reklamer på både trykte og digitale medier.

Seniorjurist Maria Liljeqvist råder ligeledes forbrugerne til at være ekstra opmærksomme på det pågældende produkt eller oplevelse, der bliver omtalt, inden man investerer i det, der bliver reklameret for.

Begge profiler optrådte uden billeder eller anden information om, hvem der stod bag profilerne. Screenshot fra Facebook.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. Her hotellet i Aarhus. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce