Annonce
Erhverv

Falck-besparelser spist af Bios-forlig

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgifterne til Bios-sagen blev i andet kvartal større end Falcks gevinster ved selskabets spareprogram.

For redningstjenesten Falck endte udgifterne til et forlig i den såkaldte Bios-sag i andet kvartal med at blive større end gevinsterne fra selskabets spareprogram. Det viser Falcks regnskab, der blev præsenteret mandag.

Selskabet har i andet kvartal taget et skridt tilbage og mistet omsætning blandt andet på grund af frasalg samt færre abonnementer i Assistance-afdelingen.

Omsætningen er faldet med næsten 100 millioner til 3,4 milliarder kroner for kvartalet.

I juni indgik Falck et forlig med Bios for misbrug af sin position i 2014 og 2015. Her kørte Falck en kampagne mod Bios, der ifølge Konkurrencerådet ikke var inden for lovens rammer.

Forliget kostede Falck 153 millioner kroner.

I samme periode har Falcks spareprogram givet en positiv effekt på 62 millioner kroner.

På bundlinjen kører Falck også stadig med røde tal. Men underskuddet er blevet mindre siden samme periode sidste år. Her tabte Falck 155 millioner kroner på videreførte aktiviteter, mens det i andet kvartal i år blev til et minus på 90 millioner kroner.

- Vores finansielle, strategiske og kulturelle turnaround fortsætter med at give gode resultater, siger direktør Jakob Riis i forbindelse med regnskabet.

Falck kæmper med at blive mindre og mere lønsomme. Det sker blandt andet ved at forsøge at skære aftaler fra, som Falck vurderer ikke giver nok afkast.

Ser man isoleret set på driften før skat og renter, bidrager den i andet kvartal i år med et overskud på 182 millioner kroner. Sidste år i andet kvartal gav driften et minus på 19 millioner kroner.

Det meste af fremgangen, som Falck har præsteret i andet kvartal, stammer fra at nedbringe udgifter blandt andet ved at skrotte kontrakter, der gav Falck tab.

Her er Falck ifølge direktør Jakob Riis kun halvvejs, og selskabet venter, at der er næsten en halv milliard kroner mere at hente ved at svinge sparekniven.

Men ifølge Jakob Riis går Falck også ind i en ny fase, hvor der skal skaffes flere indtægter.

- Mens vi fastholder effektiviseringen, så bliver det nu en høj prioritet, at vi begynder at kigge på muligheder for at vinde kontrakter i udlandet, især i USA, siger han.

Selv om Falck med Bios-forliget har afklaret krav fra alle parter, mangler Bagmandspolitiet at afgøre, om Falck skal betale en bødestraf.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce