x
Annonce
Udland

FAKTA: Afstemning i EU-Parlamentet kræver normalt fysisk fremmøde

Francois Lenoir/Reuters
Medlemmer af EU-Parlamentet kan torsdag fjernstemme til samling. Men fysisk fremmøde plejer at være normalen.

Det plejer at kræve fysisk fremmøde, hvis medlemmer af Europa-Parlamentet vil deltage i afstemninger under samlinger.

Men coronapandemien har banet vejen for, at parlamentarikerne midlertidigt kan fjernstemme gennem e-mail ved en ekstraordinær samling torsdag.

Det skal sikre, at EU-Parlamentet kan fortsætte sit lovgivningsmæssige arbejde på trods af nedlukninger i hele Europa.

EU-Parlamentet er medlovgiver på størstedelen af EU's love, og derfor er der behov for, at EU-Parlamentet stemmer om hastende lovforslag fra EU-Kommissionen.

Det er forslag, som skal afbøde konsekvenserne af coronapandemien.

Der afholdes hvert år 12 plenarsamlinger i Strasbourg og seks supplerende plenarsamlinger i Bruxelles.

Sådan foregår afstemninger i Europa-Parlamentet normalt:

* Afstemningerne finder sted under plenarsamlinger i enten Strasbourg eller Bruxelles.

* Medlemmerne stemmer enkeltvis og personligt.

* EU-Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning.

* Erklærer formanden udfaldet af en afstemning ved håndsoprækning for tvivlsomt, foretages afstemningen gennem elektronisk afstemningsanlæg.

* Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller bliver siddende.

* Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet.

* Afstemningsresultatet konstateres af formanden, som bekendtgør afstemningens udfald.

Kilder: Europa-Parlamentet

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce