x
Annonce
Danmark

Fagforeningsboss: Coronakrisen giver os en unik chance

Fagforeningen HK efterlyser, at regeringen med det samme begynder at udarbejde en sammenhængende strategi for, hvordan den vil hjælpe de mange, der lige nu melder sig i ledighedskøen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringen bør hurtigst muligt forberede en milliardstor plan for opkvalificering af de mange tusinder af danskere, der mister jobbet i disse dage. Det mener fagforeningen HK, der ser krisen som en mulighed for at sikre arbejdsstyrken til fremtiden.

Coronavirus: Lad aldrig en god krise gå til spilde. Sådan lyder et politisk mundheld, der endnu engang viser sin berettigelse.

Coronakrisen er kun et par uger gammel, men allerede nu begynder interesseorganisationer at komme med opfordringer til, hvad regeringen bør gøre. En af dem er landets andenstørste fagforening, HK.

- Det her giver jo en unik chance til at satse på et område, hvor vi er bagud. Vi skal satse på uddannelse, så vi også i fremtiden har en knalddygtig arbejdsstyrke, siger formand for HK Kim Simonsen til avisen Danmark.

- Hvorfor er det en unik chance, at folk mister jobbet?

- Det er jo ikke, fordi jeg er glad for situationen, men lige nu får vi flere arbejdsløse, og vi ved, at vi i fremtiden får brug for folk på et højt fagligt og digitalt niveau, så hvorfor ikke bruge situationen til at tage et syvmileskridt, spørger HK-formanden.

Annonce

Brug for milliardplan

Konkret efterlyser HK, at regeringen med det samme begynder at udarbejde en sammenhængende strategi for, hvordan man vil hjælpe de mange danskere, der lige nu melder sig i ledighedskøen.

- En krise som den her er ikke overstået om et år, det kommer til at tage fem til 10 år, og derfor er det vigtigt, at vi nu foretager nogle strategiske investeringer og ikke bare dækker nogle huller, siger Kim Simonsen og kommer selv med sit bud på, hvad strategiske investeringer bør være.

- Danmark skal opkvalificeres. Der skal sættes et milliardbeløb af til at få danskerne frem i den internationale top kvalifikationsmæssigt. Det kan regeringen forberede allerede nu.

- Det skaber vel ikke mange nye arbejdspladser at bruge en masse penge på uddannelse?

- Det tror jeg da bestemt, at der gør. Får vi efteruddannet arbejdsstyrken, så den er helt opdateret på ny teknologi og digitalisering, giver det virksomhederne en kæmpe fordel, svarer Kim Simonsen.

Gider folk efteruddanne sig?

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er da heller ikke ny. Det er en velkendt samfundsudfordring, at der mangler faglært arbejdskraft i Danmark.

Danske Regioner har således forudset, at de danske virksomheder i 2025 kommer til at mangle omkring 70.000 faglærte.

Netop af den årsag har Folketinget allerede sat en række efteruddannelsesinitiativer i gang, men i flere tilfælde har det vist sig, at det kan være svært at få ufaglærte til at sætte sig på skolebænken.

- Gider folk overhovedet efteruddanne sig?

- Jeg er helt med på, at motivationen nogle gange kan mangle. Men det folk jo skal forstå, det er, at det jo viser sig i de her kriser, at det er dem, der ikke har nogen uddannelse, der bliver ramt hårdest og i længst tid, fortæller Kim Simonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce