Annonce
Mærkedage

Fagforeningens røde bagersvend

Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF, fylder 60 år den 13. oktober. (Arkivfoto) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Ole Wehlast har gennem det meste af sit arbejdsliv kæmpet for bagere, slagtere og mejerister i Fødevareforbundet NNF. Den 13. oktober fylder han 60 år.

60 år: Der bor en bager. På Pileurtvej i Taastrup på den københavnske vestegn.

Bageren hedder Ole Wehlast, og den 13. oktober fylder han 60 år.

Det er dog ikke evnen til at forvandle mel til brød og kager, der har fyldt den trinde bagersvends arbejdsliv. Det er i stedet fagforeningsarbejde for sine fæller inden for fødevareindustrien.

I mere end 30 år har Ole Wehlast arbejdet i Fødevareforbundet NNF - de seneste 14 år som forbundsformand.

NNF er fagforening for både bagere, slagtere og mejerister og tæller samlet omkring 20.000 medlemmer.

Som fagforeningsboss har Ole Wehlast markeret sig med skarpe holdninger til de borgerlige partiers ønske om at hente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Han har desuden markeret sig som skarp kritiker af den stigende pensionsalder med henvisning til, at flere af NNF's medlemmer bliver fysisk nedslidte af deres arbejde.

Ved siden af formandsposten i NNF har Ole Wehlast også forfulgt egne politiske ambitioner, da han blandt andet ved det seneste kommunalvalg i 2017 stillede op for Socialdemokratiet til byrådet i Høje Taastrup.

Her var opbakningen til NNF-formanden dog til at overskue, da han måtte nøjes med 56 personlige stemmer, hvilket ikke var nok til at sikre ham en plads.

Privat er Ole Wehlast gift med Susanne Skree Wehlast og far til tre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Håndbold

Fejl i årstallene

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Lemvig

13-årig ramt af lastbil

Annonce