Annonce
Erhverv

Fagbevægelsen: Den direkte vej til 'Løvens Hule' er en erhvervsuddannelse

Når man sidder og ser "Løvens Hule", kan man godt glemme, at langt de fleste iværksættere ikke er folk med lange uddannelser, skriver Lizette Risgaard. Foto: DR

Hver torsdag sidder over en halv million danskere klar for at se, hvad deltagerne i "Løvens Hule" nu har fundet på. Hvem har fået den geniale idé til et produkt, som de sultne løvedommere vil sætte tænderne i? Hvem har ramt helt ved siden af, og hvem får det første skub til at starte deres egen virksomhed?

Det er rigtig god underholdning for hele familien, samtidig med at vi hylder nogle af hverdagens helte: iværksætterne.

Når man sidder der foran fjernsynet, kan man godt komme til at glemme, at langt de fleste iværksættere ikke er folk med lange uddannelser, men faglærte med en erhvervsuddannelse. Sidste år viste en analyse, at hver tredje dansker, som startede egen virksomhed i 2017, havde en erhvervsuddannelse i bagagen. Men ikke nok med det, den viste også, at virksomheder, som var etableret af faglærte, har den højeste overlevelsesrate.

Hvis man drømmer om at blive iværksætter, er en erhvervsuddannelse altså en rigtig god vej at gå. Det skal vi huske at fortælle alle de unge, som her til marts skal vælge retning. Men også hvis man ikke drømmer om at blive iværksætter, er de unge klædt rigtig godt på med en erhvervsuddannelse.

Som det er nu, rasler antallet af faglærte ned. I dag er der ca. 1,1 million faglærte, men frem mod 2025 falder antallet med mere end 70.000 personer. Det er 70.000 færre ansatte, der ellers ville have til opgave at renovere vores bygninger, producere varer og passe vores ældre. Så der bliver i høj grad brug for alle de unge, som tager en erhvervsuddannelse, hvad enten de bliver tømrere, industriteknikere, kontorassistenter eller sosu'er.

På samme måde er det med den store grønne omstilling, vi står over for. Her bliver der ofte talt om, at vi får brug for skarpe hoveder, der kan tænke innovativt og opfinde nye løsninger. Men vi kan jo ikke alene tænke os til installeringen af de nye løsninger eller opførelsen af det bæredygtige byggeri. Det kommer til at kræve en hel masse dygtige hænder, som kan gøre alle de gode idéer til virkelighed.

Jeg vil derfor opfordre alle jer forældre til at undersøge, hvad erhvervsskolerne kan tilbyde jeres børn, inden de skal ind og sætte krydser i ansøgningsskemaet her den 1. marts. For der findes et hav af muligheder for faglærte. Hvis man som 15-årig både er til dansk litteratur og tømrerfaget, kan man tage en EUX, som er en kombination af gymnasium og erhvervsskole. Og hvis man efter nogle år i faget finder ud af, at man gerne vil læse videre, så er der også gode muligheder for det.

En ting er dog at høre om mulighederne fra sin klasselærer eller skolevejleder. Noget andet er at tale om det i familien rundt om middagsbordet. I sidste ende er det jo os forældre, som har den største interesse i, at vores børn klarer sig godt og trives med det, de laver. At de vælger uddannelse ud fra en kombination af, hvad de interesserer sig for, hvad de er gode til og så selvfølgelig, hvilke muligheder der er på jobmarkedet.

Ingen er tjent med at slæbe sig selv igennem en bestemt uddannelse, fordi det forventes af omgivelserne, eller fordi man ikke har fået snakket alle mulighederne igennem. Derfor er det også vigtigt, at vi tager snakken med vores børn og ikke kun overlader det til skolevejlederen.

Og hvem ved? Måske er det en dag dig, der sidder hjemme foran fjernsynet og ser din søn eller datter fortælle løverne om netop sin gode idé.

Annonce

Jeg vil derfor opfordre alle jer forældre til at undersøge, hvad erhvervsskolerne kan tilbyde jeres børn.

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce