Annonce
Udland

Facebook vil dele informationer om radikale i Frankrig

Josh Edelson/Ritzau Scanpix
Personer tilknyttet justitsministeriet og domstolene i Frankrig vil få oplysninger om hadsk tale fra Facebook.

Facebook er for første gang gået med til at dele informationer om brugere, som mistænkes for hadefulde ytringer.

Det sker i Frankrig, hvor personer tilknyttet justitsministeriet og domstolene vil få udleveret informationer. Det oplyser den franske digitaliseringsminister, Cedric O.

Facebook har ingen kommentarer til sagen.

Beslutningen fra verdens største sociale medium kommer efter gentagne møder mellem Facebooks chef, Mark Zuckerberg, og præsident Emmanuel Macron.

Hidtil har Facebook samarbejdet med det franske retsvæsen om sager, som var tilknyttet terror og vold, men samarbejdet udvides nu til også at omfatte hadefulde ytringer.

Den store sociale medieplatform er gået med til at give adresser på konti, der indeholder "homofobiske, racistiske eller antisemitiske opslag". Det vil ske på anmodning fra embedsmænd fra retssystemet, hedder det.

IP-adresser gør det muligt for efterforskere at identificere og lokalisere de computere, der er blevet anvendt til sådanne ytringer.

- Facebooks aftale på dette område gælder kun Frankrig, siger kilder i Paris til AFP.

Zuckerberg mødtes med den franske præsident i maj for at drøfte indgreb mod hadefulde ytringer.

Facebooks leder for globale anliggender, Nick Clegg, som er tidligere britisk vicepremierminister, sagde mandag, at regeringer - og ikke virksomheder - må står for regulering af sociale netværk.

- Det er ikke op til private selskaber - uanset hvor store eller små de er - at fastsætte sådanne regler. Det er op demokratiske politikere i den demokratiske verden, sagde Clegg til BBC.

Frankrigs parlament står over for at skulle behandle et lovudspil omkring "had i cyberspace", som lægger op til at hadefulde udsagn skal fjernes inden for 24 timer.

Lovudkastet opfordrer til, at der udvikles enkle og klare regler for, hvordan upassende indhold og hadske ytringer anmeldes. Udspillet har forslag om, at der skal skabes "en enkelt anmelderknap", som skal være den samme for alle platforme.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce