Annonce
Indland

Facebook har registreret danske børn med interesse i gambling

Alastair Pike/Ritzau Scanpix

36.000 danske børn er registreret som interesserede i gambling. Centerleder kalder det "rablende vanvittigt".

Selv om pengespil er ulovligt for mindreårige, har Facebook stemplet 36.000 danske børn ned til 13 år som interesserede i gambling.

Det viser en kortlægning foretaget af P1 Orientering. I hele EU er tallet 740.000.

Facebook lever nemlig af at registrere alle mulige forskellige interesser på deres brugere, ud fra hvad man liker og deler. Data som annoncører kan bruge til målretning af reklamer.

Michael Bay Jørsel, der er centerleder på Center for Ludomani, kalder det “fuldstændig rablende galt”, at Facebook har stemplet børn som interesserede i pengespil.

- Hvad fanden skal Facebook bruge de her data på børn helt ned til 13 år til? Hvis de var et ansvarligt selskab, så ville de jo sætte en grænse på 18 år, siger Michael Bay Jørsel til DR.

Han opfordrer Facebook til at slette deres data om børn, så de ikke bliver misbrugt.

Flere juridiske eksperter er kritiske overfor, om Facebook har en saglig grund til at have de oplysninger.

- Man må ikke markedsføre til børn under 18 år, når det handler om pengespil.

- Og når man ikke må det, så har man heller ikke brug for at have de data, og så er det i strid med GDPR (EU's persondataforordning, red.), mener Ayo Næsborg Andersen, der er lektor i persondataret på Syddansk Universitet.

Facebooks algoritmer har også fundet frem til, at børn er interesseret i alkohol.

I Danmark drejer det sig om 14.000 børn under 16, der er registreret som interesseret i alkohol. I hele EU drejer det sig om 800.000 børn under 18.

Selv om Facebook ikke må bruge dataene om børnene til at promovere gambling eller alkohol lige nu, kan den stadig være brugbart for dem i fremtiden.

Facebook forklarer over for P1 Orientering, hvorfor de indsamler data på børn om gambling og alkohol.

- Vi har de her to annonceinteresser, med den gode grund at der skal være mulighed for at køre annoncer for det modsatte.

- Altså for eksempel en annonce der underviser unge i ikke at drikke for meget hver weekend, siger Peter Münster, der er kommunikationschef for Facebook i Norden.

Derudover understreger Facebook, at de selvfølgelig ikke tillader, at virksomheder målretter reklamer, der promoverer gambling og alkohol til børn. De mener også i det hele taget, at de efterlever reglerne i GDPR.

Peter Münster fortæller dog også til P1 Orientering, at de oplysninger, som Facebook indsamler om børns annonceinteresser, bliver brugt til at promovere gambling og alkohol, når de fylder 18.

Det får kritik af Ayo Næsborg Andersen.

- GDPR bestemmer, at man skal passe særligt på børn, fordi de ikke helt kan overskue alt, hvad der sker på Facebook og andre sociale medier.

- Det er problematisk, at børns fortid bliver brugt til at målrette annoncer mod dem, lige så snart de fylder 18 år, siger Ayo Næsborg Andersen.

/ritzau/

Annonce
Dr-artikel om Facebooks dataindsamling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce