Udland

Facebook besvarer søgning på vaccineskepsis med link til WHO

Junior D. Kannah/Ritzau Scanpix
Kampagner på sociale medier bremser bekæmpelsen af den dødelige virussygdom ebola, siger WHO-chefen.

En populær Facebook-søgning a la "vacciner giver autisme" vil føre den nysgerrige direkte i armene på sundhedsmyndigheder, som har oprustet for at bremse en globalt voksende skepsis mod vaccinationer.

Det er led i et nyt initiativ mellem det sociale medie, amerikanske myndigheder og blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det fortæller public policy manager Jason Hirsch hos Facebook i forbindelse med en international konference om vaccinationer arrangeret af EU og WHO.

- Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Men vi er ikke eksperter i helbred, så vi har knoklet hårdt de seneste otte måneder på at etablere dette samarbejde, siger Jason Hirsch hos EU-Kommissionen i Bruxelles.

Går man til Instagram, som ejes af Facebook, og søger på vacciner, får man et pop op-vindue med et valg. Brugeren tvinges til at vælge mellem at fortsætte eller at besøge WHO's hjemmeside, hvilket anbefales af mediet.

Facebook har ifølge Hirsch indarbejdet en vifte af tiltag, der skal stoppe "misinformation om vaccinationer".

Ud over effektivt at reducere adgangen til sider med kampagner, der fraråder vaccinationer, har Facebook indført et stop for reklamer med det indhold, og kampagnernes grupper på Facebook kan ikke længere lave fundraising på mediet.

Facebook er tidligere blevet kritiseret for netop at tilbyde en gratis platform for fundraising.

- Vi giver dem link til disse sider (blandt andet WHO, red.), så folk kan få autoritativ information, siger Hirsch.

Uvidenskabelige kampagner, der advarer imod vaccinationer, er et problem globalt. I øjeblikket har WHO fokus på blandt andet Pakistan og DRCongo.

I DRCongo tør nogle mennesker ikke modtage vaccination imod den dødelige virussygdom ebola. Det fortæller generaldirektør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- På grund af sociale medier og andre midler til misinformation har folk mistet tilliden. Så selv om vi har våbnet (mod sygdommen, red.) ved hånden, så er responsen undergravet af denne tøven. Det må vi tage højde for i bekæmpelsen af ebola, siger han.

Mistet tillid til sundhedsmyndighederne er et af temaerne på konferencen.

Den 18-årige teenager Ethan Lindenberger, som har taget kampen op mod "misinformerende kampagner", er vokset op med frygten for vacciner, fortæller han.

Hans mor er og har været en indædt vaccinemodstander, da hun mener, at de giver autisme. Men Ethan Lindenberger søgte viden og valgte at trodse morens advarsler.

- Forældre, der vælger ikke at vaccinere deres børn, gør det af samme årsag, som får os til at ville vælge vaccinationer. Hun er en kærlig mor. Vi skal lade være med at dæmonisere dem, siger han fra talerstolen.

Samme appel kommer fra flere organisationer. De siger, at man i stedet skal forsøge at forstå baggrunden for folks skepsis.

I Tyskland har regeringen ifølge en talsmand for landets EU-repræsentation i årevis arbejdet med at øge tilliden til sundhedsmyndighederne.

- Men vi har fejlet - indtil videre, siger han.

Derfor har den tyske regering fremsat et lovforslag om at gøre vaccinationer mod mæslinger obligatorisk for børnehavebørn.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce