Annonce
Vestjylland

Fødevareminister: Nedgravede mink er ingen miljøbombe

Millioner af døde mink blev gravet ned ved Nørre Felding og Karup. De skal nu graves op. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
De millioner døde i mink, der er gravet ned i Jylland, er ikke en trussel for drikkevandet, siger minister.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger på et samråd fredag, at millioner af nedgravede mink i Holstebro og Karup ikke udgør en akut fare for hverken vandløb, søer eller drikkevand.

På samrådet skal Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin (S) redegøre for miljøtruslen fra de aflivede, coronasmittede mink, der i november og december blev gravet ned og nu skal graves op.

- Jeg vil gerne understrege, at der hverken er risiko for drikkevand eller akut risiko for overfladevand. Det er godt nyt, for folk har været urolige.

- Så det er vigtigt at kunne betrygge folk med, at der ikke er tale om en miljøbombe, siger Rasmus Prehn fredag.

Oven på regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ned, skulle de bortskaffes. Det endte med, at omkring fire millioner mink - op til 15.000 ton - blev gravet ned på militære områder ved Nørre Felding og Karup.

Det skabte stor uro, da så mange smittede, døde mink i jorden vil gå i opløsning og sive ned i både drikkevandet, grundvandet og omkringliggende søer og vandløb som eksempelvis badesøen Boutrup Sø ved Holstebro.

Nedgravningen har da også en effekt på miljøet.

- Undersøgelser viser, at der er konstateret væske fra mink i terrænnært grundvand enkelte steder. Men de udgør ingen trussel for drikkevand.

- Målinger viser, at forurening på sigt kan udgøre risiko for overfladevand. Men der er ingen akut risiko. Forurening vil først nå vandløb efter to til tre år og Boutrup Sø efter seks til ti år, siger miljøminister Lea Wermelin, der understreger, at dette er forudsat, at der ikke foretages noget for at modvirke dette.

Opgravningen af minkene begynder i næste uge for at blive brændt i god ro og orden. Herefter vil områderne bliver nært overvåget for at holde øje med eventuel forurening.

På samrådet siger Rasmus Prehn:

- Man ville helst have brændt dem af til en start. Men det kunne man ikke, så man måtte handle hurtigt og finde en løsning. Det blev, at man gravede minkene ned. Vi gravede også køer ned under mund- og klovsyge i 1980'erne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

Kristian efterlod sig millionformue efter langt og nøjsomt liv - nu får plejehjemmets venner de sidste 720.000 kroner af arven

Holstebro

Se video: Sygeplejersker på gaden for at forklare sig - derfor strejker vi nu

Annonce