Annonce
Holstebro

Færrest bliver vaccineret i Holstebro

Fra november er det igen tid til at blive vaccineret mod influenza. Antallet er stigende. Arkivfoto: Scanpix
Flere danskere bliver vaccineret mod influenza. Tendensen er den samme i Nordvestjylland, hvor Holstebro halter efter Struer og Lemvig. Uden for risikogruppen er der meget få der bliver vaccineret, selv om en del virksomheder tilbyder gratis vaccine.

Nordvestjylland: Ondt i hovedet, rysteture, feber, hjem fra arbejde før tid. Og til sidst under dynen.

Vi kender alle symptomerne. Influenzasæsonen nærmer sig i takt med, at efteråret og vinteren rammer Danmark.

Det er ingen fest, når influenzaen først har bidt sig fast.

I slutningen af oktober er vi igen på tærsklen til en ny influenzasæson, som ingen kender omfanget af endnu.

Opgørelserne fra den seneste influenzasæson viser, at der aldrig er blevet vaccineret så mange mod influenza. Sådan er det også i Nordvestjylland.

Tal fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV) viser, at i alt 846.000 borgere blev vaccineret. Det er 15 procent af befolkningen, hvilket er det højeste antal nogensinde. Tallene viser også, at over 90 procent af vaccinationerne – i alt 762.500 – blev givet til borgere i risikogrupperne.

Danskere i den erhvervsaktive alder springer i høj grad stadig over at blive vaccineret mod influenza, selv om flere virksomheder tilbyder deres medarbejdere en gratis vaccination.

- Der er en svagt stigende tendens til, at folk uden for risikogrupperne bliver vaccineret, men den største stigning sker hos de grupper, hvor influenzaen i værste fald kan have dødelig udgang, siger afdelingslæge hos Statens Serum Institut, Poul H.S Andersen.

Der kan være flere grunde til, at virksomhederne tilbyder deres medarbejdere en gratis vaccination.

- Det ene kan være, at virksomhederne ønsker at servicere og hjælpe deres medarbejdere med en gratis vaccination. Det andet kan være et ønske om at reducere antallet af sygedage, hvilket kommer virksomheden til gode, lyder det fra Poul H.S. Andersen.

Annonce

Hvem skal vaccineres?

Folk med disse sygdomme og symptomer anbefales at få en vaccination mod influenza.

- kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge (diabetes

- medfødt eller erhvervet immundefekt

- kronisk lever- eller nyresvigt

- nedsat respiration på grund af nedsat muskelkraft

- svær overvægt

- generelt dårligt forsvar mod infektioner.

En influenzavaccination bør foretages i perioden november til januar, hvis virkningen skal være optimal gennem vinteren og det tidlige forår. Det bedste tidspunkt er november. Når en epidemi er gået i gang, er det som regel for sent.

Influenzavaccinen har en beskyttelsesgrad på cirka 70-90 procent hos yngre raske, men kun cirka 60 procent hos ældre. Nogle rammes derfor af influenza, selv om de er vaccineret.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Fra november

På landsplan er det 15 procent, der bliver vaccineret mod influenza. Ser vi på de tre nordvestjyske kommuner stikker Holstebro mest ud, da det kun er 12 procent, der får en vaccination mod influenza. For ti år siden var det ni procent.

Struer og Lemvig er over landsgennemsnittet. I Struer Kommune er det 17 procent af borgerne, der får et stik som værn mod influenza. Lemvig Kommune kommer lige efter med 16 procent.

Som tidligere år tilbydes der gratis vaccine til alle personer i risikogruppen. Men startdatoen er i år skubbet til 1. november.

- I Danmark er der flest influenzatilfælde i perioden fra december til marts. Da influenzavaccinernes effekt aftager med tiden, vil beskyttelsen ofte være ringere sidst på sæsonen, siger læge Ida Glode Helmuth fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Effekten af vaccinen falder endvidere hurtigere hos ældre.

- Allerede seks måneder efter, at man er blevet vaccineret, er antistofniveauet faldet til cirka halvdelen af det højest nåede antistofniveau. Samtidig responderer ældre generelt ringere på vaccinen. Det vil sige, at deres antistofniveau ligger lavere, og falder hurtigere end hos unge, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce