Annonce
Erhverv

Færre penge fra flyselskaber sender lufthavns overskud ned

Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Københavns Lufthavn har tjent færre penge i år, hvor SAS-strejke og lavere priser til flyselskaber koster.

2019 har økonomisk set været et skridt tilbage for Københavns Lufthavn, der er Danmarks største med over 30 millioner passagerer om året.

Lufthavnen har to gange siden 2019 sænket de takster, som flyselskaberne betaler for at lette og lande, og det er den primære årsag til tilbagegangen.

Samlet er omsætningen faldet med tre procent til 3,3 milliarder kroner i årets første ni måneder. Det viser lufthavnens regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

23,3 millioner passagerer har rejst via lufthavnen i årets løb. Det er et lillebitte fald sammenlignet med sidste år.

Ud over de lavere takster har det kostet penge, at flyselskabet SAS i foråret var ramt af en pilotstrejke, der varede syv dage. Det kostede 175.000 passagerer i lufthavnen.

Desuden har det kostet passagerer, at de to islandske flyselskaber Wow Air og Primera Air er gået konkurs.

Derudover nævner lufthavnen, at antallet af passagerer er påvirket negativt af, at flyselskabet Norwegian har skåret i antallet af ruter.

Til gengæld har de rejsende i lufthavnen brugt flere penge på restauranter og shopping. Men det har ikke været nok til at opveje for de færre indtægter fra flyselskaberne.

Samlet er lufthavnens overskud for årets første ni måneder på 1,07 milliarder kroner. Det er et fald på ti procent sammenlignet med sidste år.

Københavns Lufthavn har pensionskassen ATP og den canadiske pensionsfond OTTP som hovedaktionærer med en samlet ejerandel på 59 procent.

Derudover ejer den danske stat 39 procent af lufthavnen. Den sidste smule af aktierne er ejet af en lang række småaktionærer.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Københavns Lufthavn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce