Annonce
Holstebro

Færre hjemløse: Det kan blive endnu bedre

I 2017 oplevede Holstebro Kommune en markant stigning i antallet af hjemløse. Den kurve er nu knækket, og mere forebyggelse skal sikre, at den positive udvikling fortsætter. Arkivfoto.
En bedre forebyggelse har sikret en positiv udvikling i antallet af hjemløse i Holstebro Kommune. I løbet af de sidste to år er tallet faldet fra 48 til 36.

Holstebro: Efter år med stigning i antallet af hjemløse, kan Holstebro Kommune nu glæde sig over at have knækket kurven. Siden 2017 er tallet gået fra 48 til 36. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd.

Ifølge Hans Jørgen Niewald, der er centerleder ved Center for Social Indsats i Holstebro, er det glædeligt, at pilen peger i den rigtige retning, men han minder om, at der stadig skal knokles for at få endnu færre hjemløse.

- Det at bo på gaden har mange personlige omkostninger for helbredet og livskvaliteten, så selvom vi er stolte over den seneste udvikling, er der altid noget at gøre, siger Hans Jørgen Niewald, der også påpeger, at hjemløse er en dyr foranstaltning for samfundet, da de har et øget træk på socialhjælp og hospitalsindlæggelser.

Annonce

Mere fokus på forebyggelse

En af grundene til, at nogle mennesker bliver hjemløse, er ifølge Hans Jørgen Niewald, at de bliver isoleret fra sociale grupper. Det kan ske, hvis man mister sit job og på den måde ikke længere er den del af det fællesskab, der er på en arbejdsplads.

En ny digital platform skal være med til at undgå den sociale isolering. Konceptet går ud på, at en gruppe frivillige kan logge sig på et særligt website, og så kan de udsatte ringe til dem for at få hjælp og støtte.

Det sociale tiltag er ikke Holstebro Kommunes eneste forsøg på forebyggelse. Ifølge Hans Jørgen Niewald er der for få billige boliger på markedet, og det skal der laves om på.

- Hvis man er presset på økonomien, kan det være svært at finde en bolig, som markedet er i dag. Derfor er kommunen ved at etablere nogle billigere boliger henvendt til socialt udsatte, siger han.

Centerlederen tror på, at man vil se færre hjemløse i Holstebro Kommune i fremtiden, men han har dog svært ved at forestille sig, at hjemløsheden helt forsvinder.

- Der vil nok altid være borgere, der af en eller anden grund kommer i en situation, hvor de mister grebet om deres liv, sådan er det jo i hele verden, også i Holstebro, siger centerlederen.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce