x
Annonce
Indland

Færre folkeskoleelever søger ind på erhvervsuddannelserne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DI opfordrer til, at man fokuserer mere på at få unge voksne til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er faldet en smule sammenlignet med sidste år.

Det viser søgetallene, der torsdag er offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er således faldet til 19,9 procent i år fra 20,1 procent sidste år.

Regeringens mål er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Udviklingen ærgrer Dansk Industris erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen.

- Det er ærgerligt, men forventet, at det politiske mål, om at 25 procent af de unge fra 9. og 10. klasse skal starte på en erhvervsuddannelse, ikke bliver nået i 2020.

Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse har i flere år ligget stabilt lige omkring 20 procent.

- Det viser, at mange unge ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen – og det hverken kan eller vil vi tvinge dem til, siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun påpeger, at erhvervsuddannelserne er mere end en ungdomsuddannelse, og også optager mange unge over 18 år.

Derfor mener hun, at man i stedet skal fokusere mere på at få flere unge voksne til at søge.

- Vi skal sikre, at eksempelvis studenter i langt højere grad bliver opmærksomme på de mange muligheder, erhvervsuddannelserne åbner for dem, siger hun.

Derfor glæder DI sig over, at Folketinget for nylig besluttede, at gymnasieelever fra næste år også skal have vejledning om erhvervsuddannelserne.

Men det kan ikke stå alene, mener DI's erhvervsuddannelseschef.

- Vi mener også, at der er behov for at sætte et måltal for de unge voksne for at sikre, at der er flere kræfter, der understøtter et fokus på at få endnu flere også fra den gruppe ind på erhvervsuddannelserne, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce