Annonce
Livsstil

Får min hustru min tjenestemandspension udbetalt, når jeg dør?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann - jeg er separeret, men ikke skilt, fra min tidligere hustru. Vi har et fælles barn, og jeg har et barn fra et andet forhold. Vi er begge tjenestemænd, hun er stadigvæk aktiv, og jeg er pensioneret. I tilfælde af min død vil min tjenestemandspension så blive udbetalt til min hustru?

Jeg ser frem til dit svar.

Hilsen Lars

Annonce

! Hej Lars - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse.

Såfremt du og din hustru fortsat er separeret, eller hvis I bliver skilt, kan din hustru bevare retten til ægtefællepension efter din død i visse tilfælde.

Det afgørende er, hvornår I blev separeret, idet loven om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse trådte i kraft 1. januar 2007, hvilket er det afgørende skæringstidspunkt for, hvilke betingelser der skal være opfyldt.

I det tilfælde, hvor I blev separeret før 1. januar 2007, og hvor I ikke er blevet skilt før dødsfaldet, har din hustru ret til ægtefællepension efter de almindelige regler, hvis det opløste ægteskab var indgået:

- inden du som den afdøde tjenestemand fyldte 65 år.

- før du som tjenestemand blev afskediget med ret til tjenestemandspension.

- mindst tre måneder før dødsfaldet.

Er I blevet skilt eller separeret 1. januar 2007 eller senere, kan der være ret til ægtefællepension, hvis:

- din hustru ikke har giftet sig igen.

- jeres ægteskab har varet i mindst fem år, inden datoen for separationen eller skilsmissen.

- det ikke er bestemt i vilkårene for separationen/skilsmissen, at retten til ægtefællepension bortfalder.

- det er et vilkår for separationen/skilsmissen, at tjenestemanden har pligt til at betale underholdsbidrag. Dette skal enten være et underholdsbidrag, som Familieretshuset har fastsat, eller være et af jer aftalt bidrag.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce