Annonce
Holstebro

Holstebro får grønt lys til at hæve skatten - men er det nok?

Umiddelbart ligger de 0,1 procent til højrebenet. Dem kan vi høste uden at skulle betale bod, siger borgmester H. C. Østerby. Arkivfoto: Morten Stricker
Holstebro Kommune får lov til at sætte skatten op med 12,4 millioner kroner. SF glæder sig, men er ikke overbeviste om, at det er nok.

Holstebro: 12,4 millioner kroner.

Det er det beløb, som Holstebro Kommune har fået Social- og Indenrigsministeriets velsignelse til at hæve skatten med.

Ifølge kommunaldirektør Lars Møller svarer det til skattestigning på cirka 0,13 procent. Og SF's gruppeformand Karsten Filsø, der har kæmpet for en skattestigning, er tilfreds.

- Det er da et stykke af vejen. Om det så er nok, det er jeg ikke sikker på, siger han.

SF har sammen med Radikale foreslået en skattestigning på 0,3 procent i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger.

- Jeg har en forventning om, at vi sætter os sammen på et tidspunkt og får diskuteret det her grundigt igennem, siger Filsø.

Men da kommunerne kun må hæve eller sænke skatten med hele decimaler skal politikerne nu blive enige om, hvorvidt de overhovedet vil gøre brug af muligheden for at hæve skatten - og om det så skal være med 0,1 procent svarende til 9,4 millioner kroner eller med 0,2 procent eller mere.

- Hæver man den eksempelvis til 0,2 procent, skal der betales bod af beløbet fra 0,13 og op til 0,2 procent, fortæller kommunaldirektør Lars Møller.

Annonce

Andre skal betale

Borgmester H.C. Østerby (S) vil endnu ikke lægge sig fast på, hvor meget skatten i givet fald skal stige:

- Umiddelbart ligger de 0,1 procent til højrebenet. Dem kan vi høste uden at skulle betale bod, siger Østerby.

Men flere partier ønsker skatten endnu højere op - er du med på det?

- Og nogle vil slet ikke sætte skatten op. Det er det, vi nu skal have fundet et kompromis ind i. Det vil jeg ikke lægge mig fast på endnu. Men jeg tror sådan set, at de fleste gerne vil betale lidt mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i eksempelvis skolerne eller andre konkrete ting, siger Østerby.

Hvis der ikke er nogle kommuner, der sænker skatten, så vil skattestigningen skulle finansieres ved en kollektiv bod til alle landets kommuner. Hvordan har du det med, at en skattestigning i Holstebro skal finansieres af borgere i andre kommuner?

- Sådan er systemet skruet sammen. Vi bliver eksempelvis også ramt af, at man i Rudersdal vil sætte skatten op, siger Østerby.

Medlem af økonomiudvalget for Venstre, Finn Orvad, fortæller, at partiet ikke er tilhængere af en skattestigning:

- Men inden vi tager endelig stilling, skal vi jo finde ud, hvad pengene skal bruges til. Og så skal vi have drøftet det internt, siger Orvad.

Det lyder ikke som et definitivt nej til en skattestigning?

- Alternativet kan jo være endnu værre. Men som sagt, vi er ikke tilhængere af en skattestigning, siger Finn orvad.

DF og Konservative har også tidligere sagt, at de ikke ønsker nogen skattestigning.

Låner 50 millioner kroner

Samtidig har Social- og Indenrigsministeriet givet Holstebro Kommune lov til ekstraordinært at låne 50 millioner kroner. Heraf skyldes de 33 millioner kroner lav likviditet, og det er med andre ord penge til at styrke en svag kassebeholdning, hvor kommunen har været i farezonen for at blive sat under administration.

Det er dog lån, som skal betales tilbage, og ikke penge, som kan bruges til drift men skal lægges i kassen.

Holstebro er den kommune, som har fået lov at låne fjerdemest i hele landet - kun "overgået" af Roskilde, Slagelse og Haderslev kommuner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce