Annonce
Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Henrik Telling er både underviser og koordinator for uddannelsen som produktionsingeniør hos VIA i Holstebro. Skolen vil nu ud i en offensiv i et forsøg på at gøre den nye uddannelse mere kendt - og skaffe flere studerende de kommende år. Foto: Morten Stricker
Blot syv-otte studerende forventes i år at starte på satellituddannelsen som produktionsingeniør. VIA planlægger offensiv for at tiltrække flere de kommende år.

HOLSTEBRO: I 2018 startede otte studerende på den nye uddannelse som produktionsingeniør hos VIA i Holstebro, som er en satellit af VIA's tilsvarende uddannelse i Horsens - og hvor alle tilmeldingen sker.

- Samlet er der 15 ansøgere til de to steder, og ud fra især adresser forventer vi, at syv eller otte af disse starter i Holstebro, siger Henrik Telling, der er underviser og koordinator for det, der er den første ingeniøruddannelse i Holstebro.

Med otte studerende sidste år og måske syv i år, er uddannelsen ikke for alvor slået igennem.

- Det er svært at starte en ny uddannelse op, og der går noget tid inden, det slår an. Så vi skal ud og slå mere på trommer blandt de unge, siger Henrik Telling.

Skolen har deltaget i såkaldt brobygning fra ungdomsuddannelse - for eksempel på HTX.

- Det har været positivt, men nogle tager et sabbatår, og andre afslutter først HTX næste år, så det er ikke helt slået igennem, siger Henrik Telling.

Annonce
Otte startede på uddannelsen som produktionsingeniør hos VIA i Holstebro i 2018 - og nogenlunde det samme i år. Arkivfoto

Får ekstra underviser

I efteråret er der planer om Engineering Camp Days, hvor unge kan og snuse til ingeniøruddannelsen.

- Vi inviterer også unge ud på virksomheder, hvor vi fra VIA fortæller om uddannelsen, og vi deltager i forskningens døgn, siger Henrik Telling, som har været ingeniør hos Birns jernstøberi i 22 år og hos Færchs Plast i et par år, før han blev ansat til at starte den nye uddannelse.

Færch og Birn er et par af de virksomheder, som skolen samarbejder med. En tredje er Bila på Mors, der producerer robotter. Netop styring og automatisering af produktionen vil være en typisk opgave for de kommende ingeniører.

Henrik Telling underviser i teknologi og automatisering, mens kolleger fra VIA i Horsens underviser i andre fag. Hidtil har han været den eneste med base i Holstebro, men med to årgange efter ferien, bliver de to faste undervisere.

- Noget af undervisningen foregår over video, så man undervise studerende i Horsens og Holstebro samtidigt, siger Henrik Telling.

Desuden er de ingeniørstuderende samlet i Horsens cirka en gang om måneden.

- Der er behov for denne type ingeniører i området, og vi mener fortsat, at der base for uddannelsen her, så man ikke skal tage længere væk. Så vi er optimistiske, tilføjer han.

De nye studerende starter 28. august med tre introduktionsdage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce