Annonce
Udland

EU står svagt i kampen om at redde atomaftalen med Iran

Ho/Ritzau Scanpix
Atomaftale med Iran hænger i tynd tråd, fordi EU ikke har modsvar til USA's sanktioner, vurderer professor.

Irans præsident, Hassan Rouhani, meddelte 8. maj, at landets berigelse af uran ville krydse atomaftalens grænseværdier inden for 60 dage.

Betingelsen for at stoppe er, at aftalens øvrige parter laver ordninger, der beskytter Irans olie- og banksektor imod USA's sanktioner.

Ifølge professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver, er det ikke lykkedes EU at lave et modsvar til USA's sanktioner.

- Det er ikke lykkedes EU at lave ordninger, der har rykket ved virksomheders risikovurderinger, siger Wæver.

Efter at have trukket sig ud af atomaftalen, indførte USA i maj 2018 omfattende sanktioner, der særligt ramte Irans olieproduktion.

I november indførte amerikanere mere bredt favnende sanktioner, der rammer en række sektorer i landet. Herunder såkaldte sekundære sanktioner, der også kan ramme EU-virksomheder, hvis de har forretninger i Iran.

Facit på virksomhedernes risikoregnestykke er derfor ensidigt.

- Sådan som forholdene er nu, er det meget få virksomheder, der vil satse deres adgang til det amerikanske marked for at komme ind på det iranske, siger Wæver.

Ifølge Wæver sidder EU og atomaftalens øvrige parter med en todelt opgave.

I først led skal man få en ordning på plads, der muliggør, at virksomheder faktisk kan lave forretninger med og i Iran.

- Det kræver, at man kan overbevise virksomheder om, at risikoen for amerikanske konsekvenser er fuldstændig væk. Både på den korte og lange bane, siger Wæver.

I andet led skal EU overbevise Iran om, at ordningen skaber så gode vilkår, at investeringer fra og handel med EU-lande vil udfylde de store økonomiske huller, som USA's sanktioner har skabt.

Det har EU uden held forsøgt på, siden de første sanktioner blev pålagt Iran for et år siden. Derfor mener Wæver ikke, at det er realistisk, at man når det, inden Iran efter planen bryder grænseværdierne 7. juli.

Det samme gælder aftalens øvrige parter, Rusland og Kina.

Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.

I sin seneste analyse af Irans finanser fra april fremskriver Verdensbanken, at landets økonomi vil skrumpe med to procent inden for det næste år. Samtidig vil den allerede voldsomme inflation stige til over 30 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce