x
Annonce
Udland

EU-Parlamentet giver historisk stor opbakning til corona-hjælp

Spøgelsesflyvninger skal stoppes, og millioner af euro skal frigives i coronahjælp, vedtager EU-Parlamentet.

37 milliarder euro skal frigives i EU-støtte til at hjælpe borgere, regioner og lande, som bekæmper udbruddet af coronavirus.

Det samme skal 800 millioner euro fra EU's solidaritetsfond i 2020, som nu også kan anvendes ved en sundhedskrise, som den der hersker i verden lige nu, frem for kun ved naturkatastrofer.

Og så skal det være slut med passagerløse flyvninger.

Det har et historisk stort flertal i EU-Parlamentet vedtaget gennem tre fjernafstemninger til en ekstraordinær samling torsdag.

For første gang nogensinde var det muligt for medlemmerne at fjernstemme.

688 medlemmer af EU-Parlamentet deltog i afstemningerne fra distancen, som foregik over e-mail.

Der var 686 medlemmer, som stemte for at stoppe de passagerløse flyafgange - spøgelsesflyvninger. Ingen stemte imod.

Det er en midlertidig ændring af den forordning, som presser flyselskaberne til at sende tomme fly afsted, der er vedtaget.

Ændringen gælder indtil 24. oktober i år.

Lufthavnsreglerne forpligter flyselskaberne til at flyve mindst 80 procent af deres slots - afgangs- og landingstider, ellers risikerer de at miste dem i næste sæson.

Sidste gang EU gav dispensation fra de regler var i 2009 som følge af finanskrisen.

Normalt skal medlemmer af EU-Parlamentet møde fysisk op og afgive deres stemme under plenarsamlinger i enten Strasbourg eller Bruxelles.

Men coronapandemien har imidlertid vendt op og ned på arbejdet i EU-Parlamentet.

Allerede 10. marts valgte EU-Parlamentets formand, David Sassoli, at aflyse mange af parlamentets aktiviteter i marts.

Fjernafstemningen torsdag foregik, ved at medlemmerne af EU-Parlamentet fik tilsendt stemmesedlen på e-mail, som så skulle udskrives.

Her afgav de deres stemme og underskrift for derefter at skanne den ind og sende den tilbage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce