x
Annonce
Udland

EU-Parlamentet afsøger nye arbejdsmetoder i coronakrise

François Lenoir/Reuters
Arbejdet i EU-Parlamentet skal fortsætte under coronapandemien. Det kræver nye arbejdsformer, mener formand.

Politiske gruppemøder på konferenceopkald og fjernafstemning over e-mail er ved at blive den nye dagligdag i EU-Parlamentet under coronakrisen.

Medlemmerne af EU-Parlamentet må som mange andre finde nye måder at arbejde på trods.

Allerede 10. marts valgte EU-Parlamentets formand, David Sassoli, at aflyse mange af Parlamentets aktiviteter i marts.

Derfor har meget af arbejdet ligget stille den seneste tid.

Men skræddersyede systemer til konferenceopkald, som giver plads til både tolke og talerlister, er med til at sikre, at arbejdet kan fortsætte, siger Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er medlem af den grønne gruppe i EU-Parlamentet.

- Jeg forventer, at udvalgsmøderne er oppe at køre igen inden for et par uger. Men nu er der også blevet lavet nogle systemer, som gør det muligt at fortsætte med både gruppe- og udvalgsmøder med mange deltagere, siger hun.

Men det giver imidlertid mange udfordringer, når 705 medlemmer fra 27 forskellige lande, som er vant til at mødes fysisk i enten Bruxelles eller Strasbourg, ikke kan mødes.

Arbejdet skal dog fortsætte i EU-Parlamentet, fastslår David Sassoli forud for en ekstraordinær samling torsdag.

- I dag er vi til stede - om end det er eksternt - og forenet i dette hidtil ekstraordinære format.

- Vi er fast besluttet på at yde vores bidrag i kampen mod denne pandemi ved at garantere, at det demokratiske arbejde i parlamentet kan fortsætte, siger David Sassoli.

Ved torsdagens ekstraordinære samling har det for første gang nogensinde været muligt for EU-Parlamentets medlemmer at fjernstemme.

Men systemet er først kommet i stand for nylig og kan give usikkerheder, og derfor vil den formentlig også blive videreudviklet, mener Kira Marie Peter-Hansen.

- Der har blandt andet været snak om at bruge det interne system i parlamentet. Eller at man kan bruge de nationale parlamenters afstemningsmetoder, så vi kan stemme i vores hjemland.

- Men systemet har fungeret fint nok i dag. Man kan dog godt mærke, at parlamentet er vant til, at vi er fysisk til stede og stemmer i salen, siger hun.

Der er en måned til næste planlagte samling i EU-Parlamentet, og til den tid forventer Kira Marie Peter-Hansen, at der er blevet arbejdet på modellen for at stemme fra distancen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce