Læserbrev

EU. Man fremmer ikke et samarbejde ved at stå udenfor

Arkivfoto: Emmanuel Dunand/AFP, Scanpix

Debat: Der er sket meget, siden tyskerne drog op ad Nørregade og Skolegade op til markedspladsen, der lå oppe ved Lemvigvej, hvor de slog lejr i 1940. Vi unger var meget interesserede i, hvad der skete, men vi forstod jo ikke alvoren.

Jeg har ikke i sinde at skrive en lang historisk beretning om den tid, der fulgte efter de fem frygtelige år. De allieredes ledere fostrede ved krigens slutning ideen om at forene Europa i et samarbejde om politik, handel og økonomi, hvilket ad åre førte til det, vi i dag kender som EU. Man kan med rette påstå, at det har resulteret i 70 års fred i Vesteuropa, det er aldrig sket før.

Vi har lov til at være stolte af vor kultur og vores nation, men det må ikke udvikle sig til en syg nationalisme, som kun fører til isolation og utilfredshed landene imellem. Man må derimod ved kommunikation og samarbejde fremme levevilkårene for befolkningerne i de enkelte lande og derved skabe lighed og sameksistens.

Der sker hele tiden en kulturel udvikling i alle landene, som vore politikere må forsøge at målrette til fordel for landenes borgere, så det ikke udmunder i fremmedhad og ulighed.

Englænderne kan ikke glemme deres fortid som ledere af et imperium og status som en stormagt. Det hæmmer deres evne til samarbejde med resten af landene i EU, hvor deres stemme ikke har mere vægt end alle andre landes indenfor sammenslutningen. Her er tonen anderledes end i deres hjemlige parlament. Som dansker undrer man sig, når man høre en debat i deres underhus - man føler sig hensat til et sydeuropæisk land, hvor uenighed kan gå over i håndgemæng.

Europa er langt hen ad vejen en broget sammenblanding af livsopfattelse og kultur, som kan være svær at sammenføre i et velfungerende sameksistens. Men man fremmer ikke et samarbejde ved at holde sig udenfor, kun indenfor som medlem er der en mulighed for at få indflydelse.

Som verden ser ud i dag er der al mulig grund til, at Europas lande finder sammen i et tæt samarbejde.

Stem med omtanke ved valget af danske parlamentsmedlemmer.

0/0
Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Det går så fint så fint - eller gør det?

Klimadebatten fylder mere end nogensinde her i starten af valgkampen. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige gjorde det klart, at hun er godt og grundig træt af det omsiggribende klimahysteri, da hun blev bedt om et bud på partiets klimapolitik under den første partilederrunde på tv. Men generelt giver politikerne på alle fløje udtryk for at ville gøre en indsats for at reducere det danske udslip af CO2. - Vi tager det meget alvorligt, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) udtrykker ved enhver given lejlighed, og under partilederrunden konstaterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark ligger i front. - Vi har førertrøjen på, forsikrede han vælgerskaren, som både skal afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet, og sammensætning af det danske folketing, inden for den nærmeste fremtid. En ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at det svarer til, at en bjergrytter stiller sig frem som favorit i Tour de France til en plads øverst på podiet i Paris efter at være endt på en samlet placering i feltet som nummer 19 efter at være kommet i mål på Alp d`Huez. Tallene viser, hvordan det gik med målsætningen om at få reduceret CO2-udslippet på den europæiske energiproduktion i 2018, og her viser det sig, at udslippet fra den danske energiproduktion er stort set på niveau med udslippet i 2017. 18 af de 25 lande, som er med i opgørelsen, har fået bedre resultater af indsatsen end Danmark, og det må derfor betegnes som kollektivt selvbedrag, hvis vi bliver ved med at tro, det går så fint så fint. En international skare af unge, som i weekenden var samlet på en ø i Øresund for at diskutere, hvad de havde af ønsker til både det europæiske fællesskab og de enkelte regeringer, var da heller ikke i tvivl om, at det går for langsomt, og FN´s generalsekretær, António Guterres, udsendte her til morgen en appel til alle verdens regeringer om at sætte tempoet op i klimaindsatsen under et besøg på nogle af de mange ø-stater i Stillehavet, som er truet på deres eksistens af stigende havstand og andre konsekvenser af de globale udledning af CO2. Måske er det faktisk på tide at tage det alvorligt - sådan for alvor.

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Annonce