x
Annonce
Udland

EU genoptager flådemission trods frygt for migranter

Darrin Zammit Lupi/Reuters
En ny flådemission skal håndhæve våbenembargo mod Libyen og ikke hjælpe migranter til Europa.

EU-landene er blevet enige om en ny flådemission til at overvåge FN's våbenembargo mod Libyen.

Annonce

Det fortæller den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ifølge nyhedsbureauet dpa efter et møde med EU's udenrigsministre i Bruxelles mandag.

- Vi er alle blevet enige om en mission for at håndhæve våbenembargoen mod Libyen. Det inkluderer skibe i det østlige middelhav væk fra migrantruter, så de ikke bliver fristet, siger han.

EU-landene har længe været uenige om brugen af skibe i Middelhavet, da det tidligere har givet migranter fra Libyen mulighed for at blive samlet op og fragtet til Europa.

Flere EU-lande har udtrykt frygt for, at det kan fremme migration til Europa, hvis en flådemission ud for Libyen bliver genoptaget.

Derfor er der også en del forbehold overfor den nye mission ifølge den østrigske udenrigsminister, Alexander Schallenberg.

Han understreger, at flådemissionen vil ophøre, hvis den opmuntrer migranter til at krydse Middelhavet ved udsigten til at blive reddet af et af skibene.

- Det her er en militær mission, ikke en humanitær mission, og den skal have fokus på at håndhæve våbenembargoen.

- For os er det væsentligste, at hvis migranter bruger det her til at komme til Europa, så skal flådemissionen ophøre, siger han.

EU har tidligere haft en flådemission på Middelhavet, der hed Sophia, men den mission brød sammen sidste år.

Det skyldtes, at EU-landene ikke var enige om, hvordan migranterne, der blev samlet op på havet, skulle fordeles.

Situationen i Libyen er blevet diskuteret på et Berlin-topmøde i januar og senest på en sikkerhedskonference i München i weekenden.

Begge gange har den tyske udenrigsminister stået fast på, at en flådemission er nødvendig for at håndhæve våbenembargoen.

Detaljerne i aftalen om den nye flådemission vil falde på plads inden for de næste uger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce