Annonce
Læserbrev

EU. Et spørgsmål om 'borgerlig feminisme'

Pernille Weiss. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Debat: Der er noget, jeg gerne vil spørge om: Kan man blive kendt på familiepolitik? Udelukkende? Nok ikke i Danmark, hvilket forklarer, hvorfor der i den nys overståede valgkamp blev talt relativt lidt om familiepolitik. Andre emner fyldte mere: Klimaet, pensionen, arveafgiften, sundhedsvæsnet etc. Noget tyder på, at familiepolitik i nyere tid i aldrig rigtig slår an som et selvstændigt emne, hvor partierne over en bred kam har en tydelig politik på andet og mere end normeringerne i børneinstitutionerne og irritation (med rette) over at EU blander sig med øremærket barsel til mænd. Dette til trods for at den tidligere børne- og socialminister faktisk dagsordensatte flere centrale spørgsmål vedrørende børnefamiliernes trivsel.

Men nu sker der noget hos vores svenske broderfolk, som måske varsler nye tider eller i al fald noget, vi så også kan trække på smilebåndet af - som vi gør det blandt andet af deres politikker for intetkøn.

En ung svensk kristendemokrat, Ebba Busch Thor, stiger op mod den politiske himmel som selvudnævnt "borgerlig feminist". Dette definerer hun tilsyneladende med det enkle budskab, at staten skal holde fingrene fra familierne og deres måder at prioritere på. Selvom barselsreglerne i forvejen er en del bedre end i Danmark, så foreslår hun endnu mere understøttelse til kvinder, der vælger familielivet over arbejdslivet. Om dette princip også glæder for mænd, der ønsker det samme – og familier, der er enige om netop den prioritering, vides ikke. Formentligt ikke – for hun kalder sig jo feminist.

Jeg er helt enig i, at staten skal holde fingrene langt væk fra at blande sig i familiernes prioriteringer. Det har vi faktisk en god, dansk tradition for, idet orlovspolitikker mestendels ligger i overenskomstforhandlingerne. Men til trods for, at Ebba Busch Thor ikke vil have, at statens skal blande sig, så er det netop det, hun efterlyser, når hun foreslår flere ressourcer til den hjemmegående (kvinde). Noget tyder på at princippernes enkelthed og hermed opmærksomhedsskabende provokation foretrækkes frem for politik, der hænger sammen og er retfærdig.

Ligeledes er det interessant, at hun tillader sig at definere sin politik som "borgerlig feminisme", når hun samtidigt negligerer de nøgterne kendsgerninger mellem far og mor: ulige pension, ulige løn, ulige karriereudviklingsmuligheder og især de læssevis af fakta om, at fag, brancher, bestyrelser og så videre oplever en uhensigtsmæssig skæv kønsfordeling.

På et punkt er jeg dog enig med hende. Heller ikke jeg ønsker kvindekvoter. Bevar mig vel. Det må overenskomstforhandlerne og virksomhederne selv bestemme – og stå til ansvar for. Men jeg nægter at benægte fakta, og jeg agter at gøre noget ved den ligestillingsudfordring, der visselig består i at mange brancher, og rigtig mange virksomheder ganske enkelt ved for lidt om de mange fordele, der er ved at have en større andel af kvinder om bord. Ikke fordi kønnet i sig selv gør den afgørende forskel, men fordi man – når man tillader at se på de ressourcer forskellige køn, aldre, erfaringer og personligheder besidder og sætte dem i forhold til de udfordringer, potentialer og muligheder, ens fag eller virksomhed har, så vil der alt andet lige være sund og frugtbar fornuft i at få flere kvinder på banen. Det har ikke noget med borgerlig feminisme at gøre – det er borgerlig sund fornuft.

Det agter jeg selv at gøre i det ene af de tre udvalg i EU, jeg er medlem af: FEMM, der oversat til dansk betyder "Kvinde- og Ligestillingsudvalget". Vi har brug for meget mere respekt for familiens ret (og ansvar) til selvbestemmelse og vi har brug for flere fakta om, hvad der styrker ligestillingen som en vigtig ingrediens i Europas konkurrencedygtighed, så arbejdspladserne blomstre til gavn for familierne og for samfundsudviklingen. Dét er for mig borgerlig politik.

For mig giver begrebet "borgerlig feminisme" ingen mening og jeg troede faktisk, at vi i Norden var på vej i en mere ligestillingsorienteret retning. Når jeg taler med mine børns generation, er det i al fald det jeg forstår, at de efterlyser. Uanset køn.

Jeg kan jo tage fejl og derfor håber jeg, at flere vil følge og reflektere over de svenske tilstande for såkaldt "borgerlig feminisme": Måske kan vi lære noget. Jeg er selv i tvivl – men hvad mener du?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce