Læserbrev

EU. DF stemmer imod bedre arbejdsforhold for lastbilchauffører

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: "Lad os værne om danske arbejdspladser - stop social dumping!”. Sådan skrev Kristian Thulesen Dahl i sit nyhedsbrev i 2017 om forholdene i den danske transportbranche. Jeg har kæmpet mod social dumping i alle mine 15 år her i Europa-Parlamentet, så for en gangs skyld er jeg enig med DF-formanden i, at vi skal bekæmpe social dumping, unfair konkurrence og tab af danske arbejdspladser.

Men det er hans tre partifælder og medlemmer af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, Morten Messerschmidt og Jørn Dohrmann, tilsyneladende ikke. Det vil man hurtigt kunne se, hvis man ser deres stemmeafgivning lidt efter i sømmene.

Det så vi senest her i starten af april til afstemningen om den såkaldte ’vejpakke’, der ellers har til formål at sørge for langt bedre forhold til de europæiske lastbilchauffører. Det var anden gang, vi havde vejpakken til afstemning. Første gang var i sommer, hvor DF’erne blandt andet stemte for, at udenlandske chauffører gerne må leve en tilværelse som nomader på de danske rastepladser, mens de kører rundt på dumpinglønninger.

Til afstemningen her i april viste den umage trio, at de virkelig mener det. De stemte nemlig ikke for regler, der både giver chaufførerne langt bedre løn og arbejdsvilkår, end de har i dag, og én gang for alle sætter en stopper for, at firmaer som Kurt Beier i Padborg har kunne drive en guldrandet forretning på at have chauffører til at leve under slavelignende forhold til sulteløn. DF’erne stemte heller ikke for at stramme reglerne for cabotagekørsel, så man for eksempel ikke kan køre gods rundt i Danmark til en bulgarsk løn.

I stedet stod DF’erne skulder ved skulder med deres østeuropæiske kollegaer, der gjorde alt, hvad de kunne, for at bevare de nuværende regler og smuthuller.

Måske DF’erme skulle bruge lidt mindre tid på at skrive EU-kritiske bøger og lidt mere tid på bekæmpe social dumping og værne om danske arbejdspladser.

Vi socialdemokrater i Europa-Parlamentet har altid kæmpet for at forbedre arbejdstagernes arbejdsvilkår og rettigheder. Derfor har jeg prioriteret at sidde i beskæftigelsesudvalget i 15 år, og derfor er jeg lykkelig for, at vi - uden DF’s hjælp - fik stemt de her nye regler igennem i Parlamentet.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Ulfborg/Vemb

Medlemmerne flygtede efter sag om grusvej: Nu ser det lysere ud for MC-klubben

Fodbold For abonnenter

Sådan skal HB forlænge det forrygende forår

112

Brød ind i friluftsbadet og stak af med pengene

Struer

Klar til første spadestik til kunstgræsbane

Leder For abonnenter

Det vanskelige kompromis

Det var faktisk noget af en falliterklæring, da Vildtforvaltningsrådet i oktober sidste år måtte kaste håndklædet i ringen og meddele, at det ikke kunne blive enige om en ny forvaltningsplan for ulve. I et land, hvor vi normalt bryster os af at være gode til at finde kompromisser og klare tingene via forhandlinger, uanset om det er overenskomster eller politiske uenigheder, forekommer det bizart, at man ikke kunne blive enige om forvaltningsplan for ulve. Eksperterne på universiteterne vurderer i dag, at der er omkring ti ulve i Danmark - og selv om ulvedebatten til tider kan larme og ende i det, der er værre, så er det alligevel ikke Brexit, vi taler om. Det er trods alt ”bare” et spørgsmål om, hvor mange ulve er der plads til i Danmark? Og hvad stiller man op over for ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller ikke skyr mennesker? Derfor er det også positivt, at Vildtforvaltningsrådet, der er rådgiver regeringen om jagt og vildtforvaltning, nu har besluttet sig for at gøre endnu et forsøg. Let bliver det næppe, men det er et spørgsmål, som man må kunne nå til enighed om. Formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, håber, at det kan "kommer med bud på, hvordan man kan bygge bro mellem tilhængere og modstandere af ulven." Det er en ædel holdning. Men vejen dertil går via viljen til også at indgå kompromisser. Og manglen på en fælles holdning, der kan samle bredt, har foreløbig kun resulteret i, at kampen om ulven er fortsat med uformindsket styrke og med hærværk, trusler og hån til følge. Med forekomsten af et nyt kuld ulve i Stråsø Plantage, er der ikke noget, der tyder på, at problemerne med ulvene forsvinder af sig selv igen, og der er således ikke andet at gøre end at komme tilbage til forhandlingsbordet og finde et langtidsholdbart kompromis, der kan samle både modstandere og tilhængere - og som kan holde også den dag, der igen bliver dræbt husdyr, eller hvis det bliver nødvendigt at nedskyde en problemulv.

Holstebro

Brugs udsat for røveri: Blev truet med 'pistol'

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Holstebro For abonnenter

Kæmpevarehus har nye store byggeplaner i Holstebro

112

Vej kortvarigt lukket efter færdselsuheld

Annonce