x
Annonce
Holstebro

Et pludseligt, yderst ensomt job: - Nogle gange kører man jo bare rundt med sig selv

"Giv plads til én mere," siger et af de faste skilte i bussens vinduer. I denne tid, hvor chaufføren er afskærmet fra passagererne, og der er et maksimalt antal for, hvor mange der må opholde sig i bussen, har den hensynstagen fået en helt anden betydning. Foto: Johan Gadegaard
Få ting er, som det plejer under corona-krisen, men antallet af bybus-ture er stort set ikke påvirket. Det er antallet af passagerer derimod. Tag med en tur på byens travleste rute, Linie 1.

Holstebro: - Har I betalt?

En hyggesnak er på et splitsekund forvandlet til et pokeransigt i buschaufførens spejl.

Han stirrer stift. Fotograf og journalists blik er mere af den vildfarne variant.

Heldigvis for dem er buschaufførens spidskompetence at køre bus og ikke at spille poker, så snart udfyldes spejlet af et stort smil. En latter runger også i den tomme bus.

Der er god tid til at finpudse såvel pokerfjæs som komiske talenter for tiden i Holstebros bybusser.

Max 35 passagerer i bussen, står der på et skilt i de corona-ramte bussers vinduer, og man kan blive i tvivl, om der menes på én gang eller for hele dagen...

Annonce
Det er faktisk lidt trist. Nogle gange kører man jo bare rundt med sig selv. Dér mærker man det. Jeg kan godt lide at have en sjov tone med passagererne, men som tilstandene er nu, så kan de ikke engang komme op til mig.

Claus Jensen, tillidsmand for Arrivas buschauffører i Holstebro.

Plejer at være fyldt

Linie 1 lægger fra land.

Klokken er 10.05 onsdag. Ikke just myldretid under normale omstændigheder, men alligevel plejer der at være nogle passagerer her fra udgangspunktet ved Holstebro Banegård. I dag er her gabende tomt.

Der zigzagges ned til Slotsgade, hvor gågaden ligger, og der er gevinst. Et par kvinder i en moden alder stiger på. Den ene er Betty Asmussen.

- Normalt benytter jeg bussen flere gange om ugen, men grundet corona-virussen er jeg begyndt kun at bruge den én gang om ugen, forklarer hun.

Såvel hendes forbrug som andres er ikke gået ubemærket hen.

- Jeg kører på forskellige tidspunkter, og bussen plejer tit at være fyldt. Nu er der en eller to personer med, siger hun, inden Linie 1 på rekordfart er suset forbi det ene tomme stoppested efter det andet, og kun bremses af Betty Asmussen, som skal af på Thorsvej.

Et stop længere fremme stiger en tredje passager på, men det er så også det.

Da Linie 1 er hjemme igen, kan buschaufføren konstatere, at intet er som for få uger siden. En normal dag på dette tidspunkt ville nærmere have budt på ti passagerer.

Lidt trist

Claus Jensen, der er tillidsmand for Arrivas buschauffører i Holstebro, kan sagtens genkende billedet fra blandt andet Linie 1, som han også kører.

- Det er tydeligt, at tingene ikke er, som de plejer. Det kan særligt mærkes på Linie 1, hvor bussen tit kan være helt fuld. Det er den overhovedet ikke nu. Men skal man se positivt på det, så virker det jo til, at folk har taget det til sig, at de skal passe på, siger han.

Men gør det nogen forskel som buschauffør, om der er passagerer eller ej?

- Det er faktisk lidt trist. Nogle gange kører man jo bare rundt med sig selv. Dér mærker man det. Jeg kan godt lide at have en sjov tone med passagererne, men som tilstandene er nu, så kan de ikke engang komme op til mig, siger Claus Jensen.

Bybusserne har lukket for fordøren, så midterdøren fungerer som både ind- og udgang. Derudover er et stiplet plastikbånd kommet op på tværs i busserne, så folk ikke kan komme for tæt på chaufføren. Det koster stadig penge at tage en tur, men der tages ikke mod kontanter, og der henvises i stedet til rejsekort eller den mobile app.

- Men derudover er intet ændret. Vi kører jo stadig, som vi plejer - med den forskel, at der ikke er så mange mennesker med, konkluderer Claus Jensen.

Onsdag formiddag ved busterminalen i Holstebro. Normalt er det ikke myldretid på dette tidspunkt, men der er alligevel usædvanligt stille grundet corona-virussen og opfordringen om kun at bruge offentlig transport, hvis det er absolut nødvendigt. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce