Annonce
TTH Herrer

Et opkald fra Nøddesbo og en insisterende sportschef skaffede TTH's 'bedste individuelle spiller nogensinde'

Petar Nenadic jubler efter sin afgørende scoring i sidste sekund mod Aarhus i april 2012. Han lavede 12 mål i den kamp og skabte eufori i den relativt nyåbnede Gråkjær Arena. Arkivfoto: Morten Stricker
Der skulle en insisterende direktør og et godt netværk i håndboldeuropa til, da TTH for ti år siden hentede serbiske Petar Nenadic. En spiller med et CV så iøjnefaldende, at det var nærmest uhørt at tiltrække ham til klubben. Han ankom til Billund med stort set kun sine håndboldsko, men han var en af dem, der indprentede sig hos hjemmepublikummet.

Holstebro: Det var en sæsonstart som alle mulige andre, da Team Tvis Holstebro, som klubben hed dengang, mødte ind i sommeren 2010.

Bag kulisserne gik sportschef Poul Madsbjerg, som netop havde givet direktørfaklen videre til Jacob Jørgensen efter 10 år på posten, dog rundt med en plan om, at den allerede solide trup skulle have et nøk opad, hvis det rigtige tilbud bød sig.

- Op til sæsonen 2010-2011 havde jeg ”gemt” en pæn sum penge i spillerbudgettet på herresiden. Det skulle kun bruges, hvis vi fandt den rigtige profil til den rigtige løn. Ellers spillede vi med det udmærkede hold, vi havde i forvejen. Hen over sommeren havde jeg egentligt opgivet at finde den rigtige spiller, men i stedet for at vente på agenters opkald, sendte jeg signaler ud i Europa til danske spillere, jeg kendte. Blandt dem Jesper Nøddesbo i FC Barcelona, siger Poul Madsbjerg.

Der gik lidt tid, inden der var bid, men i slutningen af juni fik Madsbjerg det navn, som han havde håbet på. En spiller som havde udfoldet sig i selveste Barcelona og i den ungarnske storklub Pick Szeged.

- En dag i slutningen af juni ringede telefonen. Det var "Nødde" (Jesper Nøddesbo, red). Han kunne anbefale en serbisk spiller, der havde været i Barcelona et års tid, men som var stoppet på grund af en skade. Han viste ikke, hvor spilleren var nu, men mente han var blevet klubløs efter et år i Pick Szeged i Ungarn. 14 dage senere sendte Nødde en sms med nummeret på Petar Nenadic. Jeg fangede ham, mens han gik på gaden hjemme i fødebyen Beograd. I løbet af en samtale på 5-10 minutter lykkedes det at overbevise Petar om, at han skulle komme til Holstebro, og jeg var klar med en kontrakt – en af de bedre, rent lønmæssigt, erindrer Poul Madsbjerg.

Annonce

TTH fylder 20 år

Team Tvis Holstebro blev skabt i 2000, da moderklubberne HH90 og Tvis KFUM gik sammen. Dermed kan konstellationen TTH Holstebro, som holdet ændrede navn til i 2016, fejre sit 20 års jubilæum i år.

Det sætter avisen fokus på med en række artikler, som kigger tilbage på begyndelsen, nogle af profilerne, samt fremtiden for TTH.

Artikler som vil fortælle om det til tider stormfyldte, men også pokalerobrende ægteskab, som stadig i dag lever i bedste velgående. Naturligvis fortalt i samarbejde med dem, som har været en del af rejsen i større eller mindre grad.

Den første artikel i rækken er om en serber, som ikke var særligt længe i klubben, men som for alvor gjorde indtryk.

Lille sportstaske, stor personlighed

Det lykkedes for Nenadic at finde vej til Billund, og her sad Poul Madsbjerg klar til at køre sin nye guldkalv det sidste stykke til Holstebro. Det var overhovedet ikke noget problem at få plads til den 24-årige serbers bagage.

- Den øvrige trup havde været i gang med træningen en uges tid, da jeg hentede Petar i lufthavnen i Billund. Han medbragte en lille sportstaske med sine håndboldsko og næsten ikke mere. Klar til at slå sig ned i Holstebro. Petar kunne ved ankomsten fortælle, at han langt om længe havde fået nogle penge af Pick Szeged (sin tidligere klub, red), men at kuverten med pengene dagen efter blev stjålet ved et indbrud i hans lejlighed i den ungarske by. Sådan var det ofte i Østeuropa dengang, fortæller Poul Madsbjerg.

Petar Nenadic var en atypisk håndboldspiller. Han var en individualist, som kunne slange og sno sig igennem et forsvar og score fra de mest mærkværdige positioner. Han var ikke en udpræget holdspiller, men han havde en x-faktor, som TTH slet ikke havde i truppen på daværende tidspunkt, og det var måske også derfor at flere håndboldfolk var mødt op til den første træning. Han skilte sig ud fra mængden, og det var måske derfor, at der, ifølge Poul Madsbjerg, ikke var udpræget begejstring i begyndelsen.

- Da Petar skulle deltage i sin første træning på Idrætscenter Vest, var der mødt flere kloge håndboldkoryfæer op, der gav sit besyv med. De vendte tomlen ned og snakkede i krogene. Jeg var ikke i tvivl. Petar var en klassespiller, og heldigvis havde jeg allerede skrevet kontrakt med ham på det tidspunkt. Han er og bliver den største individualist, der hidtil har spillet i Team Tvis Holstebro. På godt og ondt, siger han.

Bedste nogensinde

Claus Uhrenholt var et af de lokale håndboldkoryfæer, som var til stede, da Petar Nenadic introducerede sig selv. Uhrenholt, som har haft en lang karriere i Tvis KFUM, Team Tvis Holstebro og som i dag er assistenttræner for TTH Holstebro, husker udmærket, da Nenadic trådte ind på det TTH-mandskab, som han dengang var cheftræner for.

- Pludselig stod der en ranglet serber. Han viste hurtigt, at han var en spiller med ekstremt høje individuelle kvaliteter, men også en spiller, som var knap så villig til det med at indgå på et hold. Han skulle bare have plads, siger Claus Uhrenholt.

Når han fik plads til at udfolde sig kunne han tage sit hold på ryggen og skabe mirakler. Som da TTH i foråret 2012 kæmpede for en plads i DM-semifinalen, men var håbløst bagude med 9-16 ved pausen mod Århus. Petar Nenadic havde ikke spillet sin bedste kamp i første halvleg, og fik en opsang af Uhrenholt i pausen.

Om det var opsangen der gjorde det er uvist, men Nenadic endte kampen med at lave 12 mål inklusiv en scoring i sidste sekund, som sikrede TTH sejren. Det var dog ikke altid, at det gik sådan.

- Han var sådan en spiller, som publikum enten elskede eller hadede. Man vidste, at når han var på banen, så gik han på mål, og så kunne det både gå i plus og minus. Når det kørte for ham, så er han uden tvivl den bedste individuelle spiller, der nogensinde har været i TTH, siger Claus Uhrenholt.

Claus Uhrenholt omfavner Petar Nenadic efter den mindeværdige kamp mod Aarhus. I dag kalder han Nenadic for den "bedste individuelle spiller", der nogensinde har trukket TTH-trøjen over hovedet. Arkivfoto: Morten Stricker

Et halvt lam

Også den nuværende TTH-stregspiller Søren Tau var en del af truppen dengang, og han kan også huske Nenadics ankomst.

- Han kunne tage nogle skud til træning, hvor man kunne spørge ham, hvorfor i alverden han skød der. Så ville han bare kigge på dig, som om du var dum. Hver eneste gang der var mulighed for at tage et skud, så gjorde han det, siger Søren Tau.

han beskriver serberen som en "der ikke gik forrest hverken i styrketræningslokalet eller i forsvaret", men som var en af de absolut bedste i klubben, når det kørte for ham i offensiven. En spiller som på mange måde flyttede nogle ting i TTH, og som tvang de andre spillere til at udvikle sig.

- Han var så skæv en type, så vi andre skulle udvikle os for at tilpasse os hans spillestil. Han var en ener, og det var tydeligt, at han kom fra en anden kultur end os. Han var kommet til Holstebro for at arbejde og gøre et indtryk, fortæller Søren Tau.

Stregspilleren beskriver Nenadic som en super fyr udenfor banen, som fyrede en masse jokes af og ikke nødvendigvis tænkte så meget over det, han sagde.

- Han var ikke typen, der ringede rundt til folk hele tiden og kiggede forbi uanmeldt, men han var super omgængelig og helt nede på jorden, siger Søren Tau.

At han var en omgængelig fyr kan Poul Madsbjerg bekræfte. Han husker især én episode, som viste den sociale og gæstfrie side af Petar Nenadic.

- I anledning af en eller anden serbisk højtid havde han indkøbt et halvt lam, som han puttede ind i ovnen og tilberedte med tilbehøret. Han havde inviteret alle serbiske håndboldspillere i Jylland, både mænd og kvinder, holdkammerater i TTH og vi andre på kontoret, hjem i sin lejlighed. Et initiativ, der viste den sociale side af ham, siger Poul Madsbjerg.

Petar Nenadic bliver præsenteret i Team Tvis Holstebro. Her flankeret af Poul Madsbjerg (til venstre) og klubbens nytiltrådte direktør Jacob Jørgensen. Arkivfoto

My danish father

Petar Nenadic sagde farvel til Team Tvis Holstebro i 2012 efter to sæsoner i klubben. Den daværende direktør, Jacob Jørgensen, udtalte i den forbindelse, at den serbiske landsholdsspiller havde "et top-niveau på allerøverste hylde", men at bruddet skyldtes, at han var en meget dyr spiller.

Selvom der er tømt mange harpikskrukker og løbet mange sponsorkroner gennem klubkontoen siden dengang, er Peter Nenadic en af dem man husker og en af dem, som var med til at løfte kvaliteten hos TTH. I hvert fald på det individuelle plan.

- Jeg har haft trænet mange spillere, men han var en ener, og det er også derfor, at han har spillet i de klubber, han har. Det kommer nok aldrig til at ske igen, at TTH henter en spiller med det CV, siger Claus Uhrenholt.

Karrieren efterfølgende har kun gået en vej, siden Nenadic tog afsked med Holstebro, og det er opad. Da han i starten af 2018 skrev kontrakt med den ungarnske storklub Veszprém, var det med en transfersum på cirka 3,5 millioner kroner, hvilket er i den absolut høje ende i håndboldverdenen.

Poul Madsbjerg endte med at fået nært forhold til Nenadic, som boede de første uger af Holstebro-tiden hjemme ved den daværende direktør. En tid som var med til at få det store talent tilbage på ret køl.

- Jeg har i flere år holdt kontakten med Petar, som kalder mig ”my danish father”, på hans videre færd til storklubber som Wisla Plock, Füchse Berlin og siden 2018 i Veszprem i Ungarn. Hans karriere blev genstartet i Holstebro, siger Poul Madsbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce