Annonce
Mærkedage

Et liv med masser af lys fra oven

Jens Kann-Rasmussen, som fylder 50 år den 5. august, er ukendt for de fleste. Men han en af de hovedrige arvinger i Velux-imperiet og en magtfuld bestyrelsesformand for den almennnyttige fond Villum Fonden. Christian Geisnæs/Ritzau Scanpix
Jens Kann-Rasmussen er som efterkommer i verdensfirmaet Velux fortsat i fodsporene som formand for den rige Velux Fond, der årligt uddeler store millionbeløb.

50 år: Medlemmer af landets allerrigeste familier, som står bag verdensfirmaer som Lego, Grundfos, Danfoss og Velux, er ofte ukendte for offentligheden.

Den store arv og de veldrevne virksomheder gør det næppe nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gøre så meget ydre postyr af sig.

Det gælder også formanden for Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen, der fylder 50 år den 5. august.

Han er barnebarn af Villum Kann-Rasmussen, der i 1941 stiftede det senere milliardfirma Velux med de verdensberømte ovenlysvinduer og dermed sikrede sine efterkommere langt ind i fremtiden.

Jens Kann-Rasmussen overtog i 2015 formandsposten i Villum Fonden.

Den støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning, miljø- og klimamæssige samt sociale og kulturelle formål i både ind- og udland. Fonden uddelte 625 millioner kroner i 2018.

Villum Fonden er desuden hovedaktionær i VKR Holding, der huser den cirka 16.000 mand store koncern af virksomheder, hvoraf de mest kendte er Velux og Velfac.

Fonden har dog ikke bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheden, men er en almennyttig fond.

Jens Kann-Rasmussen er uddannet civilingeniør fra DTU. Efterfølgende arbejdede han i et par år som Senior Field Engineer hos Schlumberger i Vestafrika.

Derefter kom han til Velux. Her har han siden haft en række forskellige positioner, hvor han har brugt sin ingeniørmæssige baggrund.

Siden 2013 har han i Velux været Senior Director for Standardisering og Teknisk Dokumentation.

Han har desuden haft bestyrelsesposter i blandt andet VKR Holding A/S, Velfac A/S, der producerer døre og vinduer, samt ventilationsfirmaet Exhausto A/S.

Fritiden bruges på familien eller i naturen på cykel, ski, jagt eller gåtur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce