Annonce
Mærkedage

Et langt liv med ørehængere

Bent Fabricius-Bjerre, der fylder 95 år lørdag den 7. december, er blandt andet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Melodierne fra Olsen Banden og "Matador" er folkeeje, og komponisten bag, Bent Fabricius-Bjerre, er en del af dansk kulturhistorie. Lørdag fylder han 95 år.

95 Få komponister har fået så mange danskere til at nynne og fløjte som Bent Fabricius-Bjerre.

Temaerne til Olsen Banden-filmene og "Matador" har i dag status af nationalklenodier, og ingen kan bebrejde den anerkendte komponist og pianist, hvis han ser tilbage med stolthed, når han lørdag den 7. december fylder 95 år.

Allerede som 17-årig stod det klart, at den unge Bent fra Frederiksberg havde et talent ud over det sædvanlige.

Mens tyskerne besatte Danmark og gradvist strammede deres greb om landet, spillede Fabricius-Bjerre jazz og udgav flere plader, der gav genlyd blandt feinschmeckerne.

Efter krigen tog han eksamen som pianist på Det Kongelige Musikkonservatorium, og det helt store musikalske gennembrud kom i 1961, da han komponerede kendingsmelodien til tv-programmet "Omkring et flygel", som han også var vært i.

Under kunstnernavnet "Bent Fabric and His Piano" lancerede den da 38-årige dansker "Omkring et flygel" i USA - her med titlen "Alley Cat".

Nummeret strøg direkte ind i toppen af den prestigefyldte hitliste Billboard Hot 100 og indbragte i 1962 baggårdskatten "Bent Fabric" en Grammy i kategorien bedste rock and roll-indspilning.

Siden dengang har lørdagens 95-årsfødselar fejret mange succeser og komponeret musik til et hav af film og tv-serier lige fra animationsfilmen "Bjergkøbing Grandprix" til Casper Christensens og Frank Hvams "Klovn".

Bent Fabricius-Bjerre har også tryllet iørefaldende musik frem til ballet-, musical- og teaterstykker gennem årene.

Den høje alder har langtfra fået ham til at gå i stå. Tidligere i år stod han på scenen i DR Koncerthuset. Og i biografen lige nu kan man høre nykomponeret musik fra hans hånd i filmen "Kollision".

Arbejdsglæden er stadig intakt, fortalte han for to år siden.

- Der kommer hele tiden nye udfordringer, og det er hele tiden spændende. Der er jo også sket meget rent teknisk igennem årene, som også er en udfordring, forklarede komponisten.

Privat er Bent Fabricius-Bjerre siden 2005 gift med Camilla Pacilla Arndt. Det er hans tredje ægteskab efter de to forudgående, der hver varede 27 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Lemvig

Udsalgs-slutspurt i Lemvigs butikker

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce