x
Annonce
Mærkedage

Et langt liv i politik på flere niveauer

Martin Geertsen har været aktiv i politik på både kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Venstre-politikeren brød igennem som kultur- og fritidsborgmester i København, og i dag er han partiets sundhedsordfører og medlem af Folketinget og regionsrådet i Region Hovedstaden. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, har gennem mere end tre årtier repræsenteret partiet. Først i VU og siden på kommunalt, regionalt og nationalt plan.

50 Martin Geertsen havde allerede været 20 år i politik, da han i 2007 som 37-årig sagde farvel til det politiske arbejde og posten som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Det skete med en svada mod Københavns daværende overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), hvis ledelse Martin Geertsen i et indlæg i Berlingske kaldte "præget af løgne, bedrag, trusler, personlig forfølgelse, svig og dårlig stemning".

Men efter nogle år i det private erhvervsliv vendte den cand.scient.pol.-uddannede Martin Geertsen, som mandag den 16. marts fylder 50 år, i 2011 tilbage til politik, denne gang som medlem af Folketinget.

Interessen for det politiske kom tidligt for Martin Geertsen, der voksede op på en gård i Sakskøbing på Lolland.

I 1987 meldte han sig ind i Venstres Ungdom, hvor han med årene indtog en mere og mere markant rolle, blandt andet som næstformand.

Martin Geertsen blev i 1997 valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, hvor han siden skulle indtage en vigtig rolle.

Først skulle han dog igennem en hård personlig tid, da han blev diagnosticeret med kræft i testiklerne, hvilket siden bredte sig.

- De eneste gange, jeg har grædt, er de gange, jeg har fået at vide, at jeg har været helbredt. Glæden og lettelsen var enorm.

- Og så har det været meget hårdt at skulle igennem en proces med at erkende, at det var jeg så ikke alligevel. Derfor er jeg denne gang mere forsigtig, sagde han i 2000 i et interview med Jyllands-Posten.

Sygdommen holdt ikke Martin Geertsen væk fra den politiske kampplads. I 2002 blev han kultur- og fritidsborgmester, og i 2005 blev han Venstres kandidat til posten som overborgmester i København.

Da han forlod politik i 2007, arbejdede han med kommunikation i nogle år, blandt andet hos public affairs-bureauet Rud Pedersen, inden Folketinget kaldte i 2011.

Han røg ud af tinget ved valget i 2015, men det var dog ikke slut med den politiske karriere. I 2013 var Martin Geertsen blevet valgt ind i regionsrådet i Region Hovedstaden, hvor han stadig sidder i dag.

I 2018 kom han igen i Folketinget, da han overtog mandatet fra Søren Pind, og ved folketingsvalget sidste år sørgede vælgerne for at holde Martin Geertsen i Folketinget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce